Michael Bregnsbo: Enevælden
I 1660 skete der et statskup i Danmark. Store dele af landet var gået tabt i svenskekrigene, resten var udplyndret og der var ingen penge i kassen. København havde tappert holdt stand, mens adelen ikke helt havde formået at løfte deres ansvar for riget forsvar. Og så gik et politisk spil i gang. 12 år tidligere havde Frederik d. 3. måttet underskrive en ydmygende håndfæstning for at kunne blive valgt som konge, men nu var han pludselig arvekonge – og når man har arvet tronen, mente han, så er man også enevældig.
Sådan blev det, og Danmark har været et arvekongedømme lige siden. Enevælden blev dog afskaffet i 1849, men knap 200 år blev det til. Det blev 200 år, der satte sit spor på vores land, vores forvaltning og vores samfund. Det blev også 200 år med meget forskellige konger. Nogle var uduelige, nogle gjorde en hæderlig indsats og nogle drømte stort men tabte større.
I 100 danmarkshistoriers januarbind – udkom kun 3 dage før tronskiftet – skriver Bregnsbo om enevælden og hvordan den stadig præger os i dag. Han er bedst, når han skriver om selve enevælden og udfordrer nogle fordomme om hvad det egentlig betød at være den enevældige danske konges undersåt. Der var bondeplageri (det var der i øvrigt også i lande, der ikke var enevældige) og ja, ytringsfriheden havde trange kår i stort set hele perioden, men de danske enevoldskonger var aldrig despoter, der med et vink med lillefingeren sendte tusinder i døden eller til tvangsarbejde bare fordi han havde lyst. Tværtimod blev der i løbet af enevælden opbygget en stærk forvaltningskultur, for den enevældige konge kunne jo ikke holde øje med alle detaljer, lovene blev reformeret og oplysningstiden satte også sit præg på Danmark, enevælde eller ej.
Til gengæld er sproget nogle gange utrolig knudret, og en gennemskrivning mere havde klædt bogen. Perspektiveringen til slut om hvordan vi kan takke Enevælden for at vores navne står på postkasser og for hvordan vi greb corona-håndteringen anderledes an end Sverige virker ærlig talt også som at strække forklaringsmodellen til det yderste. (I øvrigt har Sverige også haft enevældigt, om end i kortere tid end Danmark og afskaffet 30 år før).
Enevælden er seksoghalvfjerdsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling.
Michael Bregnsbo: Enevælden. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 11. januar 2024