Lærke Kløvedals bog Sømærke føles som en gave til mig som læser!

Sømærke er Lærke Kløvedals erindringsfortælling om at være barn af eventyrere og selv savne kort og kompas til virkeligheden. Sømærker er mærker eller symboler, som er opsat til at vejlede skibsfarten. Der står en del langs de danske kyster, også langs Vesterhavet, hvor Lærke Kløvedal har tilbragt en stor del af sin barndom.

Pejlemærker, retningslinjer, traditioner, tydelighed og klare forventninger havde jeg en del af i min opvækst og det er jeg evigt taknemmelig for. Børn og unge med meget frie rammer og uendelige muligheder, skal selv finde og mærke retning og grænser. Det kan næppe være uden udfordringer.

Det er blandt andet noget af det Lærke Kløvedal skriver om. Hun deler generøst ud af det, som ikke er ligetil fx at være datter af en kendt far. En far, der ikke var synderligt meget til stede eller specielt nærværende, når han var der. En far der “havde modet til at gøre det, andre kun drømmer om: at forlade den grå hverdag og tage derhen, hvor drømmene bliver til virkelighed”. Men den grå hverdag, det var jo mig”. Jeg forstår godt hendes ambivalente følelser.

Bogen fremkalder glemte billeder fra mit eget København omkring årtusindskiftet. Under læsningen genbesøger jeg burgerrestauranten Chili på Vandkunsten, Cafeen Bang og Jessen på Vesterbro og ser tydeligt de grønne bude i Blågårdsgade på Nørrebro. Jeg holder meget af fortællinger, der sætter liv i mine egne minder, erfaringer og oplevelser.

Og det gør mig glad og tryg at opdage, at jeg ikke er alene om det, der til tider har været svært. Som for eksempel her: “Når jeg er i fællesskabet, føler jeg mig ovenpå, godt tilpas, i sync. Og så kollapser jeg bagefter. Jeg har brug for at vide, hvornår fællesskabet slutter. Hvornår jeg kan komme hjem til mig selv igen.” Efter at have tilbragt tre måneder i kibbutz med en flok andre unge danskere var jeg tydeligt klar over, at min studietid næppe skulle være med en bolig på et kollegie. Jeg var blevet meget bevidst om balancen mellem fællesskab og alenetid.

Sømærke er Lærke Kløvedals personlige fortælling. Men det er mere end det. Det er også et portræt af børne- og ungdomsliv i firserne og halvfemserne med det første kys, mødet med sprut, venskaber og valg af tøj. Og sidst men ikke mindst er Sømærke en række reflekterede erindringer om at være barn af en kendt far, at føle sig som enebarn i en søskendeflok på ni halv og stedsøskende, om at være københavner når man er i Thy og jyde når man er i København, om at søskende kan have forskellige syn på deres fælles far og om hvad der kommer efter en forelskelse.

Det er en utrolig læseværdig og sympatisk bog, som får mine varmeste anbefalinger. Jeg blev både glad og rørt under læsningen. Sømærke er oplagt til læsere af Alberte Winding.

Lærke Kløvedal (f. 1978) er opvokset i Thy og i dag bosat på Amager. Hun er uddannet filmproducer og journalist og arbejder som madanmelder på Politiken. Måske kender du hende fra den populære podcast Det sidste måltid, som hermed også anbefales.

Lærke Kløvedal, Sømærke, Gutkind forlag, Oktober 2023, 222 sider.