Alicia er bare 20 år, da hun dukker op på det psykiatriske hospital Stella Maris med en plasticpose fyldt med penge en dag i 1972. Hun er superintelligent, hendes bror Bobby ligger i koma i Italien og så er hun formentlig både anorektisk og psykotisk.

Det bliver psykiateren dr. Cohens opgave at forsøge at nå ind til hende. Hun er ikke særlig meddelsom omkring sig selv, i hvert fald ikke i begyndelsen. Samtalerne med dr. Cohen bliver en tour de force igennem Alicias syge sind, balancerende på grænsen mellem hendes hallucinationer og hendes imponerende viden om matematik, filosofi, musik og andre videnskaber.

Alicia vil nemlig – i begyndelsen – langt hellere tale om hvad hun ved end om hvem hun er. Kun langsomt løfter hun sløret for nogle af familiens mørke hemmeligheder og forholdet til den forulykkede bror.
Stella Maris er udkommet kort tid efter McCarthys roman Passageren, og er tilsyneladende et spejl af denne – der vist tager udgangspunkt i Bobby. De to romaner skal nok læses sammen, for selvom der ikke er den mindste tvivl om at Stella Maris er fremragende skrevet – McCarthy kan virkelig noget med sproget – så føles det også som en halv roman.

Cormac McCarthy var forfatteren til fremragende romaner som Grænselandstrilogien, Vejen (der er en af litteraturens allermest dystopisk romaner nogensinde og filmatiseret med Viggo Mortensen i hovedrollen) og Ikke et land for gamle mænd. Han blev ofte nævnt som en mulig nobelprismodtager, men døde 13. juni i år.

Cormac McCarthy: Stella Maris. 221 sider, Gyldendal. Oversat af Nanna Lund, udkom 4. maj 2023