En morgen vågner Paul og opdager at hans kæreste Karen er væk. I tremmesengen ligger datteren Astrid, men Karen er og bliver borte. Det er ikke første gang, at Karen er gået hjemmefra, og eftersom Paul har brugt de sidste par dage på at ryge hash med en ven, forstår man hende godt.

I hvert fald til at starte med.

Nu må Paul forsøge at finde en hverdag, hvor han kan tage sig af Astrid mens han venter på at Karen dukker op igen. Det er hverken en krimi eller en trainspotting-historie, for politiet finder hurtigt ud af at Karens forsvinden er helt frivillig, og Paul vil gerne være far for datteren. Men hvordan griber man det an, når man hverken forstår sin kæreste – eller hvorfor hun er væk?

Lysende mørke glider frem og tilbage mellem de forskellige episoder i Pauls liv og hans forhold til Karen. Det er ikke nemt at være nogen, siger man, men det har slet ikke været nemt at være Paul. Og hvad stiller man så op med et lille barn og savnet efter sin kæreste, når man ikke har nogle erfaringer med hvordan et idyllisk familieliv burde være?

Og hvad stiller man op med Karens fravær, der kun bliver værre af at hun med ujævne mellemrum alligevel gør opmærksom på, at hun stadig eksisterer og vil have medlidenhed?

Carsten Müller Nielsen er altid et interessant litterært bekendtskab, der er svær at sætte i bås og som i hver eneste udgivelse viser nye sider af sit talent. Han fik et fortjent gennembrud med De døde fylder dagene med en smag af mønter som også vandt DRs romanpris, og stadig i mine øjne af en af de bedste danske romaner inden for de sidste 5 år.

I Lysende mørke bevæger vi os ind i sjælen på de svære relationer og knuste familier, og den er underspillet original og smuk på den absolut allerbedste måde.

Carsten Müller Nielsen: Lysende mørke. 186 sider, Jensen & Dalgaard. Udkom 28. april 2023