Hvor vigtige er enkeltpersoner for historiens gang? Og i hvor høj grad var Europas turbulente historie i det 20. århundrede bestemt af politiske lederes handlinger? Det er store spørgsmål, som den britiske historiker Ian Kershaw sætter sig for at kaste lys over her i ’Personlighed og magt’.

Kershaw har udvalgt 12 vidt forskellige stats- og regeringschefer, lige fra diktatorer som Hitler, Franco, Mussolini, Lenin og Stalin til statsledere som de Gaulle, Churchill, Thatcher, Gorbatjov, Helmut Kohl, Tito og Adenaur. Det er således ekstremt forskellige individer, han har udvalgt, og det kan være svært at se, om der er nogle fællestræk mellem dem, så man på den baggrund kan sige noget almengyldigt om enkeltindividers evne til at ændre historiens gang.

Det er også lidt svært at se, at alle disse statsledere har haft afgørende betydning for Europas historie. Thatcher og Tito var markante nationale ledere, men forandre Europas historie, gjorde de ikke. Kan man sige det samme om Franco? Kershaw leder i hvert fald efter en god grund til at tage ham med – og kommer frem til, at uden ham så var republikken måske ikke blevet væltet i 1936, og Spanien havde dermed spillet en anden rolle i verdenskrigen. Det er for søgt.

I forsøget på at finde svarene på bogens hovedspørgsmål, opstiller Kershaw en række teser, som han vil afprøve. Teserne virker lidt vel letkøbte. Et par eksempler: ”Målrettet forfølgelse af let definerbare mål og ideologisk fasthed kombineret med taktisk kløgt gør det muligt for bestemte mennesker at træde frem og hverve tilhængere”. ”Magtkoncentration øger enkeltpersoners muligheder for at præge udviklingen” og ”Den enkelte leders magt og manøvrerum er i høj grad afhængigt af, hvilke institutioner, der støtter ham, og hvor stærk denne støtte er”. Øh, ja, er det ikke bare forudsætninger for at udøve lederskab på statsligt niveau?

Et af de svar, som Kershaw kommer frem til, er at mennesker med bestemte personlighedstræk og evner kan få enorm indflydelse, hvis de lever under bestemte omstændigheder, altså eksempelvis i perioder med voldsomme brydninger. Dette er nok heller ikke så overraskende.

Kershaws spørgsmål er meget svære at besvare, men hvis man læser bogen uden at tænke for meget over det, så får man faktisk en rigtig god oplevelse. Forfatteren er en medrivende og engagerende fortæller med et imponerende overblik. Bogen giver et vue ud over Europas dramatiske 20. århundrede og minder os om nogle af de mennesker, der var med til at præge årene – nogle primært på nationalt plan, andre på tværs af landegrænser.

Ian Kershaw: Personlighed og magt. Gads Forlag, 516 sider. Oktober 2022. Oversat af Uffe Gardel