Vi har altid udvekslet ideer, sprog og varer med andre lande. Fra de første istidsjægere vandrede ind sydfra og hele vejen op igennem historien har menneskene i det, der i dag er Danmark, fået inspiration, varer, ægtefæller, viden og religiøse og samfundsmæssige ideer fra andre lande.

Engang kom der varer og viden fra oldtidens store civilisationer ved middelhavet. Siden fik vi sprog og viden fra England, Tyskland og Frankrig. Vi har hentet varer og viden fra både naboer og lande længere væk. Alt sammen har været med til at forme Danmark, danskerne og det danske sprog.

Mange gange gennem historien har der været bekymring for, hvad denne påvirkning ville betyde for os. Men sjældent har påvirkningen fra ét land været så massiv, som den var i det tyvende århundrede – og i særdeleshed i den anden halvdel.

Amerika var engang det forjættede land for europæere med udlængsel. I tiden omkring anden verdenskrig blev USA mere end det. Det blev den altdominerende supermagt i den vesteuropæiske indflydelsessfære, og amerikansk politik, handel, sprog og kultur fik en enorm betydning for Danmark.

Vi så amerikanske film, og lyttede til amerikansk musik. Vi drak cola og spiste på burgerbar. Men vi gjorde meget mere end det. Vi blev påvirket af amerikanske ideer, vi lærte nye måder at bedrive handel, industri og landbrug. En stor del af det gjorde vi for penge, vi enten fik eller lånte af amerikanerne selv – og alligevel blev vi meget rigere af det. Den amerikanske indflydelse blev enorm. Amerikanske ord og vendinger stormede ind i det danske sprog.

Det gik ikke stille for sig. Aviser – der også var inspireret af amerikanske journalistiske principper – skrev allerede tidligt om bekymringen for, om dansk sprog og kultur ville drukne i det store, amerikanske hav. Alligevel gik det bare stærkere og stærkere – selv anti-amerikanismen i form af modstand mod Vietnamkrigen importerede vi mere eller mindre fra den anden side af dammen, ligesom andre store samfundsdiskussioner er kraftigt inspireret af hvad der sker i USA.

Det hele er nu ikke bare gledet ind. Meget amerikansk er blevet siet igennem en dansk sigte, og først derefter blev en del af Danmark med de tilpasninger, der nu hører sig til. Andre ting siger danskerne klart nej til, tænk bare på liberal våbenlov og modstand mod fri abort. Men uanset hvad kan vi ikke løbe fra, at vi som nation har været under en ualmindelig kraftig påvirkning, og Nils Arne Sørensen giver i nyeste bind af 100 danmarkshistorier gode eksempler på, hvordan og hvorfor vi har taget imod amerikaniseringen – både i erhvervslivet, politik, sprog og såmænd også i vores hverdagsliv hjemme i forstaden.

Læs med for at blive klogere på hvor massiv påvirkningen har været, men også for at reflektere over hvorfor det er blevet sådan – og på hvorfor vi undervejs har tilpasset det nye til vores egen lille andedam.

Amerikanisering er toogtresindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr. stykket.

Nils Arne Sørensen: Amerikanisering. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 10. november 2022