Dysfunktionelle mødre (og fædre) findes beskrevet overalt i litteraturen og udgør ofte en stor del af forfatteres hovedstol og dermed omdrejningspunkt i mange af deres bøger.

Det er ligeledes grundigt beskrevet i litteraturen, hvordan de fleste børn forbliver loyale i deres kærlighed til deres forældre, uanset hvor dårlig en opvækst de har, og hvad deres forældre udsætter dem for.

I Hervé Le Telliers roman ”Alle lykkelige familier” er det modsat. Her er det en voksen mand, der nøgternt, køligt og ironisk skuer tilbage på sin egen kærlighedsløse opvækst og konstaterer, at han ikke elsker sin forældre og at deres død ikke har berørt ham synderligt.

Et tabuiseret, men vigtigt emne, som her bliver serveret rørende, men usentimentalt. Der er ingen selvmedlidenhed eller offerrolle at finde hos forfatteren og faktisk forsøger han at forstå sin familie og sin opvækst, ikke i en søgen efter den familiære kærlighed, men mere undrende.

Man fornemmer godt hans baggrund som videnskabsjournalist, når han nøgternt og systematisk gennemgår personerne i sin familie, kapitel for kapitel, for at prøve at forstå.

”Det var først senere, at jeg blev klar over, hvor underlig min normalitet var”.

De fleste børn tror, at deres virkelighed er normal. At det er sådan andre familier også lever. Og den dag erkendelsen af, at det på ingen måde er tilfældet indfinder sig kan være ganske skelsættende.

Der er ingen tvivl om, at hans opvækst har præget ham, men han beskriver en form for usikkerhed om, hvorvidt hans familiesituation er ulykkelig. For kan man være ulykkelig over noget, man ikke savner eller mangler?

“Min far, min stedfar er døde, min mor er vanvittig. De vil ikke læse denne bog, og jeg har følt, at jeg havde ret til endelig at skrive den. Jeg ved egentlig ikke, hvad den vil sige andre end mig”.

Jeg tror, den vil sige rigtig mange meget. Dysfunktionelle familierelationer er noget de fleste af os kender til og derfor ræsonnerer den slags litteratur med mange af os.

Et ekstra plus her er det sofistikerede, men uprætentiøse sprog, den underliggende fornemmelse af det franske sprog og temperament (flot oversættelse) og hans kortfattede, men præcise fortælling. Der er ikke altid brug for 500+ sider til selvbiografiske værker. Det kunne mange lære lidt af.

 Hervé Le Tellier: Alle lykkelige familier, Den Franske Bogcafés Forlag, oversat af Peer Bundgaard, november 2022, 208 sider.