Norge, København, Nordfyn og den fiktive by Hvium ved Limfjorden, som også optræder i Ida Jessens romaner “Den der lyver” og “Det første jeg tænker på”, er det fysiske udgangspunkt for Ida Jessens novellesamling. Og lige som der ikke er meget, der forbinder de forskellige fysiske lokaliteter, så er det også svært umiddelbart at gennemskue den store idéi at udgive de ni noveller under en samlet titel.

Fire af novellerne hænger dog uløseligt sammen. De foregår omkring minkavler-gården Brogård og ægteparret Ragna og Pauli, hvor en bosnisk flygtning pludselig dukker op og bliver ansat på gården – på trods af alkoholiske tendenser.

Ragna og Paulis ægteskab er ulykkeligt, og Enis – som flygtningen hedder – kommer uforvarende til at rode op i ægteskabet og dermed føre de to ud i den tilstand, som er gennemgående for alle personerne i Jessens noveller: Den eksistentielle søgen efter mening i tilværelsen.

Det er jo et klassisk motiv, som ikke er nyt i litteraturen, og spørgsmålet er da også, om Jessen så behandler det på en særlig nyskabende måde?

Til det må man svare, at hun i hvert fald forsøger, og stilistisk er det ganske interessant, hvordan hun ved konsekvent at lade sine personer skjule “noget” under overfladen lader læseren sidde uforstående tilbage. Eksempelvis i “Sig altid farvel i tide“, hvor en kvinde pludselig – og helt uden anledning eller begrundelse – forlader sommerhus og familie en sommeraften og går ud i skoven. Her møder hun andre forvildede mennesker, der af den ene eller anden grund (heller?) ikke kan finde ud af livet. Og novellen slutter – næsten over-symbolsk – med, at kvinden naturligvis ikke kan finde hjem.

Det er første gang, jeg har stiftet bekendtskab med Ida Jessen, og måske skulle jeg være begyndt med “ABC” eller “Det første jeg tænker på”, men “En mand kom til byen” har desværre ikke givet mig synderligt meget blod på tanden. Der hele er lidt trist og kedeligt … og ligegyldigt.

Gyldendal har lagt hele novellen “Husk at sige farvel i tide” ud på nettet til fri læsning. Læs den her.