Metropol er et legendarisk hotel i Moskva. I zartiden var det hotellet for russiske adelige og rige udlændinge, men efter revolutionen blev det overtaget af kommunisterne. I 1930erne blev det igen stedet hvor udlændinge blev indlogeret. Nogle fordi de havde bestilt et værelse. Andre fordi de blev placeret der under udrensningerne, mens myndighederne overvejede hvad de skulle stille op med dem. Eugen Ruges farmor tilhørte den sidste kategori. Hun hed Charlotte og var noget af en personlighed.

Opvokset i kejsertidens Tyskland, senere forlod hun sin mand og børn for at gifte sig med en kommunist, og under anden verdenskrig er hun i Mexico. Det er faktisk kun et tilfælde, at forfatteren opdager at hun også har boet fire år i Moskva. Dén historie må han i arkiverne efter, og det er kommet en frygtelig god roman ud af: Metropol.

Charlotte og hendes nye mand er flyttet til Moskva på flugt fra nazisterne og for at tjene den kommunistiske sag. De bliver tilknyttet den internationale efterretningstjeneste og har skabt sig et nyt liv. Men på en ferie på Krim læser Charlotte i avisen, at en bekendt er blevet arresteret, har tilstået og er dømt til døden som folkefjende. Og sådan et bekendtskab kan være nok til at hun og hendes mand kan blive næste tiltalte.

På kort tid falder hele deres liv fra hinanden. De bliver fyret, og interneret på Hotel Metropol midt i Moskva. Interneret er måske et stort ord, for de kan godt forlade hotellet – men de har ikke noget sted at gå hen, og ligesom de selv forsøgte at lægge afstand til folk, der blev anklaget for at være folkefjender opdager de, at gamle venner ikke længere vil tale med dem.

Metropol skildrer dette vanvittige stykke Sovjethistorie, der kom til at koste så mange mennesker livet. De er pariaer, de er angste, de aner ikke om de er købt eller solgt. Omkring dem fortsætter arrestationerne, folk tilstår i et væk og tvivlen nager. Er der noget om det? Var gamle venner virkelig kontrarevolutionære? Hvorfor tilstår de, hvis de ikke er? Imens er angsten og uvisheden deres faste ledsager, og selvom de hver dag møder andre udlændinge som dem selv i hotellets restaurant, kan de høre støvlerne trampe om natten og konstatere at næste dag mangler én mere…

Metropol er en roman, for selvom forfatteren har været i arkiverne og fundet sagen mod sin bedstemor, ved han naturligvis ikke hvad hun har tænkt eller følt undervejs. Men Charlotte er et portræt af en kvinde i en umenneskelig situation, der forsøger at holde sammen på sig selv og sin familie mens hun plages af tvivl om sig selv, sin idealistiske tro på kommunismen og det sovjetiske samfunds paranoia.

Det er et indblik i et abnormt samfund, styret af frygt og mistro, hvor mennesker hylder Stalin og frygter hans hårde hånd. Hvor drømmen om en bedre verden er blevet et perverteret mareridt, og hvor revolutionen æder sine børn mens de desperat skriver breve til den store leder i håb om at hvis de bare kunne forklare ham hvordan det hele hang sammen, så ville han stoppe det og alt vil blive godt igen. En roman om at leve i et despoti, så absurd at man næsten ville synes at det var for langt ude, hvis det ikke var fordi det faktisk skete.

Eugen Ruge er ny for mig, men han har tilsyneladende tidligere skrevet om andre dele af sin families historie. Det vil jeg vældig gerne læse, så jeg håber at forlaget Café Monde oversætter flere af hans bøger, for Metropol var en uventet stor læseoplevelse, som jeg kun kan anbefale.

Bogblogger har i øvrigt tidligere anmeldt en roman, der foregår på Hotel Metropol i Moskva i mellemkrigstiden. Det er Amor Towles’ En gentleman i Moskva, og den er noget lettere og underfundig end Ruges fortælling om kærlighed og mørke…

Eugen Ruge: Metropol. 431 sider, Cafe Monde. Oversat af Lars Christiansen, udkom 17. september 2021