Michael Rytz Lundholm: Kærlighed og kammuslinger
Den danske restaurationsbranche er et kynisk sted, hvor det først og fremmest handler om at hive så mange penge ud af gæsterne som muligt med så lave omkostninger som muligt forbundet hermed. Og alle tricks gælder. Det er konklusionen i en ret morsom bog om restaurationsverdenen set indefra.
Råt for usødet fortæller Michael Rytz Lundholm et par sandheder om livet i køkkenet. En virkelighed, som de færreste restaurationsgæster i virkeligheden ønsker at kende til. Illegal arbejdskraft, skyhøje avancer, almindelig lurpak smør forklædt som økosmør og aversioner mod vegetarer er noget af det, som forfatteren kommer ind på. Han har selv kørt flere restauranter i Århus – inden han gik konkurs sidste år.
Bogen fortæller dels historien om hans professionelle virke som restauratør, men også historien om hans privatliv i de samme år. Om hvordan han skrider fra konen for at danne par med kokken, om hendes abort, om skilsmisseforhandlinger og om forældremyndighed og retten til at se sit barn.
Umiddelbart kan man spørge, hvorfor det skal med i en bog om livet i restaurationsbranchen. Men det skal det, fordi bogen er Michael Rytz Lundholms fortælling om sine egne erfaringer. Det er ikke en rapport om branchen baseret på interviews med 100 kokke. Det er hans fortælling. Og her spiller privatlivet en stor rolle, da de to ting ofte smelter sammen. Desuden formår han at trække nogle gode paralleller mellem begivenhederne i arbejdslivet og privatlivet. For kampen med kreditorer, Skat og fagforeningerne sidestilles på elegant vis med kampen med ekskonen om forældremyndighed og samkvemsret med deres fælles barn.
Bogen afrundes med en gennemgang af alle de kreative måder hvorpå restauranterne forsøger at få så mange penge ud af dig som muligt. En morsom prik over i’et på en humoristisk og godt skrevet lille hyggebog og noget, som man kan bruge som “conversation starter” næste gang man er på restaurant. “Vidste du, at aperitiffen til 59 kroner i virkeligheden består af sprøjt med en indkøbspris per flaske på otte kroner tilsat likør for at tage den grimme smag?” Og så er en hyggelig aften skudt i gang!
Michael Rytz Lundholm: Kærlighed og kammuslinger. Bindslev, 2010. 240 sider.
Den fornemmelse jeg sidder tilbage med, efter at have læst bogen Kærlighed og Kammuslinger, er, at det her simpelthen er en Boing747, som rammer en flok gæs under landingen. I bogen bruger forfatteren det som et metafor i forbindelse med vinsmagning s. 242.
Jeg bruger dette tankebillede om den oplevelse jeg får ved at læse nogle af de negative indlæg ( heldigvis er der også mange positive ) og Andreas Krogs anmeldelse kan jeg kun anerkende.
For mig skinner det tydelig igennem, at mange af de mennesker, der kommer med negative ytringer, faktisk overhovedet ikke har læst bogen, om det så er branchens fagforening, så kommer der en klar tilkendegivelse af deres holdning. Hvordan kan man have så klar en holdning til noget, man end ikke har gjort sig den ulejlighed at læse, hvilket de selv lader forstå de ikke har og ikke ønsker – og det er ærgeligt og måske en anelse useriøst for en fagforening.
Min oplevelse af bogen, er som tidligere beskrevet, at det er en 747’er der har ramt hårdt.. Ramt de uautoriserede om man så kan sige. Det er for mig tydeligt, at det er det grå marked, der langes ud efter og ikke de gode og seriøse spisesteder, samt kokke og tjenere med faglig glæde og stolthed. Kun lidt ihverfald, men på så humoristisk en måde, så når man selv ofte har siddet som en høflig og selvhøjtidelig tilskuer til vinsmagningens cirkus, får man ved at læse dette, en befriende følelse indvendig.
Bogen er fyldt med barsk, sort humor, den er sjov og meget rå på samme tid.
Den er arrogant og samtidig så blød.
Den er tankevækkende og poetisk og dybt provokerende.
Jeg kan rigtig godt li den måde, der mange steder springes rundt i tid, sted og emne. Den der lethed det tilfører bogen, sammen med en paradoks virkning, gør for mig, at når jeg eksempeltvis næsten ikke kan holde ud at læse mere om de 50.000 kr. kontant der skal erlægges sort, inden for et kort tidsrum og forfatterens desillusion, så springer vi til en poetisk beskrivelse af kammuslinger, og hvad deraf følger
Flere gange undervejs mister man lidt troen på det gode i menneskene, generelt set, men jeg oplever, at forfatteren er en, dybest set anstændig og vidende mand, med ideer, drive, visioner og tro på sig selv, og som udgangspunkt, også troen på det bedste i andre. Når virkelighedens verden så tager over på barsk vis, strømmer selvironien igennem hele bogen som en lavaflod – det er da forløsende.
Bogen er spændende og let læst og med et formidabelt sprog og den lader ingen stå ligegyldig tilbage. Man er simpelthen nødt til at tage stilling, for ingen af os bryder os om, når vores illusioner tages fra os.
Bogen berører som sagt mange af de områder, vi helst ønsker at forbigå i tavshed, for at bevare vores drømmebillede, så det er godt folk reagerer og kommenterer. Men lidt seriøsitet, ville ikke være af vejen for fleres vedkommende.