Mungo er bare en teenagedreng, da hans mor sender ham på fisketur med to fremmede mænd. Det er for hans egen skyld, forlyder det, og der er da også gode grunde til at han kunne trænge til at komme lidt væk fra hjemmet: hans mor er en umoden alkoholiker, der fik børn alt, alt for tidligt. Hans storebror handler med narko og arrangerer slagsmål for sjov. Hans storesøster – som er den eneste, der har taget sig af Mungo – er blevet optaget på universitet og rejser væk. Og nå ja, hjemmet ligger i et af de fattigste og mest rå kvarterer i Glasgow og vi er i begyndelsen af 90’erne.

Alligevel bliver alt kun værre på den katastrofale tur.

Når hans mor sender ham væk, er det ikke fordi hun erkender sine egne begrænsninger. I så fald valgt hun jo nok ikke at sende ham væk med to alkoholiserede tidligere dømte, hun faktisk slet ikke kender. Nej, Mungo skal på fisketur for at lære at blive en rigtig mand med rigtige mandlige værdier. Mungo har nemlig fået et nært venskab for nabodrengen James, et venskab der viser sig at stikke dybere end bare venskab. Og dét kan familien ikke acceptere, for druk og kriminalitet er helt normalt, men ”sådan en” kan man jo ikke have i familien.

Så Mungo bliver sendt på fisketur. Og det går ikke stille for sig, men nok ikke som hans familie havde forventet.

Unge Mungo er anden roman fra Douglas Stuarts hånd. Den første, Shuggie Bain, var en af sidste års allerbedste bøger, og kredsede om nogle af de samme temaer. Også i Unge Mungo følger vi en ung dreng fra en udsat familie fra den nederste del af den britiske underklasse og også i Unge Mungo forsøger hovedpersonen at forstå sin egen homoseksualitet. Vi er stadig i Skotland, men nu i 90erne og ikke i 80erne. Det gør dog ikke sagen meget bedre, konsekvenserne af Margaret Thatchers politik mærkes stadig.

Men her hører lighederne også op. Unge Mungo er endnu mere rå end Shuggie Bain, for der er ikke meget varme eller nærhed i Mungos liv. Hans nære forsøger ikke engang at tage sig af ham, med søsteren som eneste undtagelse. Volden i Glasgow er rå, overgreb, forhånelse og fattigdom er dagens orden. Alligevel er der også skønhed i forholdet mellem James og Mungo, der langsomt, langsomt og smukt vokser frem og viser en anden side af livet, en side hvor ømhed og kærlighed betyder noget.

Scenerne hvor James og Mungo finder hinanden og erkender deres følelser og seksualitet er smukke og hjerteskærende rørende. Alligevel lever Unge Mungo ikke helt op til Stuarts debut (hvilket jo også ville være svært). Det er som om, der er smurt lidt for tykt på i handlingen, volden og på nær James, Mungo og Mungos søster får ingen af karaktererne egentlig dybde. Det bliver lidt sort/hvidt og det er ærgerligt, når vi nu ved at Douglas Stuart kan skildre fattigdommens afmægtighed så man forstår og føler med de mennesker, der ikke er i stand til at tage sig af sig selv og dermed heller ikke af andre.

Douglas Stuart: Unge Mungo. 420 sider, Politikens forlag. Oversat af Signe Lyng, udkom 31. august 2022