En kendt tv-journalist findes myrdet i en lille spansk landby, men derudover er der ikke meget at gå efter. Ingen af landsbyens beboere har set tv-værten eller eventuelle gæster, men vidneudsagnet fra en kvik tankpasser leder sergent Bevilacqua fra det spanske Guardia Civil til storbyen Barcelona.

Her går det dog lige så trægt med efterforskningen for den succesfulde (og gifte) kvindelige journalist har, på trods af flere affærer, ingen åbenlyse fjender eller uvenner. Så Bevilacqua og hans hold af efterforskere må ty til godt gammeldags gravearbejde for at motivet til mordet.

Samtidig er efterforskningen fyldt af politiske hensyn til de overordnede i Guardia Civil, den udpegede undersøgelsesdommer og det catalanske selvstyres nye politistyrke i Barcelona – og skaber dermed, i stil med mange andre gode moderne krimier, reelt en parallel historie hvor det omgivende samfund kommenteres.

Heldigvis løser både de efterforskningsmæssige og politiske knuder sig langsomt op for efterforskerne og et, måske ikke helt optimalt, resultat kan nås.

For læseren er resultatet en helstøbt krimi med både et interessant plot og et hold af efterforskere man har lyst til at lære nærmere at kende. En af den slags oplevelser, hvor siderne næsten vender sig selv.

Samtidig er der noget lidt trist, opgivende og kuldslået over hovedpersonen sergent Bevilacqua. I det halvmilitære og rangbevidste spanske Guardia Civil er han aldrig blevet forfremmet til officer uagtet sin universitetsuddannelse, han ser sin halvstore søn for lidt, tvivler en del på sig selv og arbejder for meget. Men det er som om han tager alle disse små fortrædeligheder og gør dem til en lidt melankolsk del af sin fortælling, samtidig med at han bare maser på med sagerne. En i grunden meget sympatisk spansk antihelt man gerne vil lære bedre at kende.

Skal der dryppes lidt malurt i bægeret, så kunne undertegnede godt have undværet de lidt påklistrede henvisninger til Lewis Carrolls ”Alice i eventyrland” for krimien kunne sagtens stå alene og de litterære plot-elementer bliver aldrig helt så foldet ud, som når Arturo Pérez-Reverte skriver thrillere med litterære plotelementer.

Lorenzo Silva, Dronningen uden spejl, EC Edition, November 2010, Oversat fra spansk af Ole Alkærsig, 385 sider.