Jeg elsker den slags bøger, hvor man i starten egentlig ikke bryder sig synderligt om hovedpersonen, men jo mere man lærer dem at kende, jo mindre kan man lade være med at elske dem. På rejse med pingviner er præcis sådan en bog, og jeg ønskede den aldrig ville ende, for jeg ville ikke sige farvel til Veronica.

Den 85-årige Veronica McCreedy bor på et herresæde ved kysten i England. Hun holder af at drikke Darjeeling-te og se naturprogrammer på TV, og hun gør sit for at hjælpe naturen ved at samle affald på stranden (mens hun i sit stille sind tænker, at folk der smider affald i naturen burde skydes). Veronica har ikke rigtig nogen venner, så den eneste, hun ser, er hendes hjælper, Eileen (som altid glemmer at lukke døren!).

Veronica har – så vidt hun ved – ikke nogen familie, så hvem skal arve hende, når hun dør? Efter at have set et naturprogram om de truede adeliepingviner i Antarktis tager Veronica en livsomvæltende beslutning, som kommer til at ændre alt, og som sender hende ud på en rejse til jordens koldeste egne.

Jeg elskede hver en side i denne bog. Den sugede mig ind fra start, og jeg kunne ikke lægge den fra mig. Den veksler mellem nutiden, som på skift fortælles fra Veronicas og andre karakterers synsvinkel, og fortiden, hvor Veronicas historie fortælles gennem hendes dagbøger fra ungdommen. Langsomt forstår man, hvorfor Veronica er blevet, som hun er (og hvorfor døren ALTID skal lukkes!), og det er ikke småting, hun har måttet gennemleve. Det er en virkelig rørende og livsbekræftende fortælling om tab, ukuelig livsvilje, ensomhed og alt det, vi kan vinde, hvis vi tør åbne os for andre mennesker.

Jeg kan ikke anbefale denne bog nok – læs den!

Hvis du var vild med Eleanor Oliphant har det helt fint, er dette helt sikkert en bog for dig.

Hazel Prior, På rejse med pingviner, Forlaget Jentas, 415 sider, oversat af Anne Mette Poulsen, september 2022