Jeg elsker Sarah Engells ungdomsromaner. De er nærværende, velskrevne og virkelig spændende på den der spændingsromanagtige måde, der gør, at man lige tager et kapitel til, før man lægger bogen fra sig. I Skoven lader hun uhyggen snige sig ind på dig, mens du ikke aner, hvad der er på vej.

Det er 9. klassernes sidste skoledag, og Ask tager med sin klasse i Dyrehaven for at feste og fejre, at folkeskolen er slut. Emma er også med, og selvom hun og Ask var bedste venner i de mindre klasser, taler de nærmest ikke med hinanden længere. Det vil Ask ændre på, for han er forelsket i Emma, og det er hans sidste chance for at komme i kontakt med hende, før de alle spredes for alle vinde.

Heldigvis går der ikke længe, før Emma selv kommer over for at tale med Ask. Hun har sin hund Preben med, og den er allevegne, så heldigvis har de noget at tale om. Da Emma går ind i skoven for at tisse, sidder Ask lykkelig tilbage. Fremtiden ser omsider lys ud – men det er kun, indtil det går op for ham, at Emma ikke er kommet tilbage, og at hun er som sunket i jorden. Ask ser ingen udvej end at gå ind i skoven og lede efter hende, men der er noget galt med skoven. Noget som Asks far, der er forsker, har været med til at skabe. Noget som aldrig skulle have været sket.

Skoven er om noget en brandhamrende god dystopisk roman om, hvor galt det kan gå, hvis man prøver at ændre på naturens gang. Bogen kan læses fra 13 år og op, men jeg synes, den er temmelig foruroligende, så har du et barn, der påvirkes meget af dystopisk og uhyggeligt læsestof, kan du vælge at læse bogen først (for den er virkelig god!) og vurdere, om det er noget, du kan give videre til den unge læser.

Sarah Engell: Skoven, Lindhardt og Ringhof, 192 sider, juni 2022