Jeg er ret vild med, at Turbine er begyndt at genudgive Vigdis Hjorts tidligere udgivelser. Leve posthornet! (2012) og Hjulskift (2011) har været udsolgt længe fra forlaget, men er nu udkommet med nyt omslag. Det er super fedt for en Vigdis Hjort-fan som mig at få muligheden for at dykke ned i hendes tidligere udgivelser – især en følelsesladet og speciel en som Leve posthornet!

Kommunikationsrådgiveren Ellinor er medejer i et lille firma bestående af tre. Da hendes ene kollega Dag fra den ene dag til den anden forsvinder, og han begår selvmord, bliver hun nødt til at overtage hans opgaver. Det omfatter en modstandskamp mod implementeringen af EU’s tredje postdirektiv, en sag der er yderst følsom for de berørte. Ellinor ved ikke helt, hvordan hun skal gribe sagen an, men mens hun sætter sig ind i den, møder hun en person, der ændrer alt. Den ældre herre Rudolf Karena Hansen fortæller hende en historie om at gøre en forskel, og selvom Ellinor aldrig har gjort noget, der bare tilnærmelsesvis gjorde en forskel, begynder en ild at brænde i hende.

Samtidig er hendes forhold til den enlige far Stein nået til et vendepunkt. Skal hun involvere sig i Steins søns liv eller lade det fortsætte ubekymret som nu. Ellinor har mange tanker om den fornuftige Stein, men de kærlige ved hun ikke helt, om hun har. Hun kan ligesom heller ikke finde det rette tidspunkt til at fortælle ham om, at Dag er død. Tiden går, og så virker det forkert at bringe det på banen.

Jeg må sige, at Leve posthornet! er en noget speciel historie. Jeg fandt den temmelig irriterende i starten, da Ellinor er en karakter, der får mit blod i kog. Ikke at hun ikke er interessant – hun er en kvinde, der er dybt ulykkelig over ikke at have gjort nok for sin kollega, samtidig med at hun har en nagende tvivl om, hvorvidt det var hende, der var skyld i hans deroute. Hun er bare en person, man får lyst til at ruske, så hun tager sig sammen. Men som med alle Vigdis Hjorts bøger fik hun prikket til et eller andet i mig, og jeg fløj gennem historien, der var spækket med sætninger så fulde af kraft, at jeg umuligt kunne lægge den fra mig, før den var læst.

Vigdis Hjort: Leve posthornet!, Turbine, oversat af Lene Schiøtt, 194 sider, maj 2022