En succes kommer sjældent alene, og Dan Browns Da Vinci Mysteriet har medført en mindre flodbølge af bøger i samme stil – mystiske broderskaber, der vogter over en ældgammel hemmelighed, der stadig er så stærk at onde kræfter er parat til at slå i hjel for at bevare den. Christian Mørks første roman er bestemt en del af denne bølge.

Romanen indeholder det hemmelige broderskab fra titlen, en handlekraftig helt, en gudesmuk heltinde og en masse hektiske jagter gennem flere lande. Hvis man synes, at konspirationsteorier er fede og kan leve med adskillige scenarier hvor helten slipper uskabt bort efter at være løbet væk fra professionelle lejemordere med kikkertsigter og kuglerne pivende om ørerne, så vil man sikkert synes, at De ti herskere er en god bog. Det gør jeg ikke.

Og det er så synd, så synd. For Christian Mørk har faktisk i modsætning til de fleste andre inden for genren at opbygge personer med lidt kant – en golfveteran, der interesserer sig for biologi og vil redde verden gennem en ny type modstandsdygtig ris og hans blinde veninde. Sproget er også fantastisk, omend sprogblomsterne måske engang imellem kunne trænge til en nænsom beskæring.

Desværre er plottet alt for langt ude og slutningen er for dårlig og utroværdig. Og så skal der altså meget til at redde en bog.

Egentlig synes jeg, at forfatteren til denne bog er blevet svigtet af sin forlagsredaktør. Han burde have fået vejledning til at få historien til at hænge lidt bedre sammen, og nogen skulle have fortalt ham at selv i b-film er der grænser for hvor mange usandsynlige getaways helten og skurken kan slippe afsted med hvis publikum stadig skal kunne tro på historien. Samtidig kunne forlæggeren passende have ryddet ud i de småfejl, bogen rummer så rigeligt – for eksempel når helten foretager en drastisk biljagt op i forladte bjerge mens motoren er ved at løbe tør for benzin og olie, så stemplerne er ved at brænde sig fast i motoren (fantastisk beskrevet i øvrigt), hvorefter han, når jagten er slut, bare vender øsen og triller den lange tur tilbage til civilisationen uden at bilen åbenbart har et problem med det…

Jeg ser frem til at stifte bekendtskab med Christian Mørk i fremtiden, for jeg tror på at sproget og opfindsomheden nok skal sejre, og at De ti herskeres skavanker er børnesygdomme, som udryddes inden de kommende bøger.

Christian Mørk: De ti herskere, 2006, Politikens Forlag. 498 sider. Oversat fra engelsk The Council of Ten, men på forfatterens engelsksprogede hjemmeside er der kun billeder af den danske bog, så om den overhovedet er udkommet på engelsk står hen i det uvisse.