Jeg var 11 år, da Berlinmuren faldt, og som så mange andre børn på den alder tror jeg ikke, jeg forstod omfanget af den mangeårige tragedie, muren var for så mange tyskere. Flere år senere da den årlige klasselejrskole gik til Berlin, gjorde det som for så mange andre et utroligt stort indtryk på mig, hvor enorm en forskel der var på de opdelte bydele. Hvor langt bagefter det gamle sovjetstyrede Østberlin var kontra det moderne og frie Vestberlin. Kvinden bag muren er en fiktiv historie om dengang Berlin stadig med ar på sjælen efter Anden Verdenskrig pludselig stod overfor endnu en diktatorisk stormagt, som fra det ene øjeblik til det andet afskar elskende og familier fra at se hinanden i årtier.

Da Jutta en nat bliver vækket af sin fætter Hugo, kan hun umuligt forestille sig, at den larm, de begge hører, er opsætningen af en mur, der skal dele byen i to. Hendes tvillingesøster, Karin, befinder sig i den sovjetstyrede østlige del af Berlin og er blevet indlagt akut på et hospital, afskåret fra hele sin familie i vest. Jutta forsøger desperat at få adgang til den østlige del, men uden held og tiden går. Imens er Karin vågnet op fra sin operation helt uvidende om, at hun er fuldkommen overladt til barmhjertige menneskers nåde. For hun kan ikke komme hjem til sin familie, og i Østberlin står hun uden tag over hovedet, job og de mennesker, som hun elsker så højt.

Tiden går, og Karin får hjælp af en læge på hospitalet og arbejder fra morgen til aften for at overleve. Det er umuligt at få kontakt til nogen i Vestberlin, og Karin affinder sig med sin nye skæbne. Imens i vest har Jutta uden held skrevet den ene ansøgning om overgang efter den anden. Da hun en dag ved et tilfælde finder en hemmelig adgang gennem muren, tøver hun ikke. Hun må finde sin søster, koste hvad det vil, også selvom det er med risiko for, at Stasi opdager hende og tager hende til fange. Hvad hun bare ikke har forudset er, at Karin ikke vil med tilbage.

Endnu en gang har Mandy Robotham skrevet en gribende historie om en mørk periode i Tysklands historie. Det er ikke til at begribe, at det har fundet sted for så få år siden. Jeg havde heller ikke forestillet mig, hvor fordækt og hemmelig hele optakten til murens skabelse var, og hvor intetanende den tyske befolkning var om den. Det kan godt være, at Robothams historie på ingen måde kan beskrive, hvor barsk og grufuldt det må have været for berlinerne dengang uden varsel at blive afskåret fra deres familie, børn eller ægtefæller, hvor tilfældigt det var i forhold til, hvor man befandt sig netop den dag, og hvor mange der mistede deres levebrød, fordi deres arbejdsplads befandt sig på den anden side af muren, men jeg synes hun sætter ord på og fremhæver en historie, der skal fortælles og huskes – og hun gør det godt!

Læs også vores anmeldelse af Postkort fra Berlin.

Mandy Robotham: Kvinden bag muren, HarperCollins Nordic, oversat af Lene Støvring, 416 sider, april 2022