Engang var Danmark en slavenation. Det har været et mørkt kapitel i historien som vi hørte om i skolen, men sjældent følte behov for at tale om. I de senere år er fortiden igen sat til debat, ikke nødvendigvis fordi vi har fået ny viden, men fordi vi har brug for at finde ud af hvordan vi i nutiden håndterer vores fortid. Skal vi sige undskyld? Betale efterkommerne af slaverne erstatning? Fjerne statuer af mægtige mænd fra 1700-tallet, fordi de direkte eller indirekte blev rige på slaveriet?

En af de mænd, der blev umanerligt rige på slaveriet var H.C. Schimmelmann. Ikke bare tjente han selv umådelige summer på handlen med de danske kolonier, han var også med til at udtænke helt konceptet bag trekantshandlen. Altså den allermest modbydelige del af Danmarks internationale handel. Den del, hvor man sejlede til Guldkysten for at købe slaver, stuvede dem sammen under frygtelige forhold under overfarten til Vestindien hvorefter man solgte dem til plantagerne, hvor de rent ud sagt blev arbejdet og pint ihjel. Slaveri har været udbredt i store dele af menneskehedens historie, men sjældent har det været praktiseret så grusomt som overfor sorte mennesker på plantagerne i den nye verden.

Men det gjorde som sagt Schimmelmann rig. Og han var ikke alene, for i slutningen af 1700-tallet blomstrede handelen med kolonierne op, og pengene strømmede til København. Det var nu ikke kun slavehandlen, der fyldte op i kisterne. Også handlen med Asien var uhyre indbringende – the, porcelæn og ikke mindst bomuld. I Kina og Indien praktiserede man ikke slaveri som i Vestindien, men indbringende var handelen nu alligevel. For dem, der ejede skibene, naturligvis – ikke så meget for dem, der dyrkede jorden, hverken i Asien eller i Danmark. Det var altså ikke kun slaveriet, der gjorde Danmark rigt dengang, selvom det bestemt bidrog.

I Slaveejerens død fortæller Niels Brimnes om de rigdomme, der strømmede til København. Om hvordan de blev skabt, og hvem der måtte lide for dem. 1700-tallet var ikke en tid, hvor de rige bekymrede sig meget om hvordan deres rigdom blev skabt – hverken den del der kom fra slaveri, den del der stammede fra fattiges arbejde i Asien eller for den sags skyld den del, der stammede fra undertrykte bønder i Danmark. Slaveriet var alligevel en grusomhed uden lige, og vi er ikke færdige med at diskutere hvordan vi håndterer denne del af historien.

Slaveejerens død er fireoghalvtredsindstyvende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr. stykket.

Niels Brimnes: Slaveejerens død. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkom 10. marts 2022