’Farvel til Atocha’ er Ben Lerners debutroman fra 2011. På dansk har vi ’22:04’ og ’Topekaskolen’, som vi har anmeldt her på Bogblogger. Lerners bog er tæt på at være autofiktion, da han tydeligvis blander sit eget liv ind i fiktionen. Hans alter ego i romanen, Adam Gordon, er da også forfatter og intellektuel, hans forældre er psykologer, og de bor i den samme by i Kansas, som Ben Lerner.

Autofiktionen kan udfordre læserens nysgerrighed i forhold til, hvor tæt fortællingen mon er på forfatterens liv og om de personer, som fiktionens hovedperson omgiver sig med, mon også er tæt på at være ’virkelige’. Men heldigvis kan man jo også bare læse autofiktive værker, som gode fortællinger som trækker på forfatterens liv og erfaringer. Det kan man fint med ’Tilbage til Atocha, som er underholdende og velfortalt, uanset om man tror på, at den handler om Ben Lerner eller ej.

Gordon er på studieår i Madrid i sine ungdomsår, og han skal undersøge hvilken påvirkning den spanske borgerkrig har haft på den spanske litteratur. Men det er nu ikke meget den unge mand får studeret. Han starter dagen med at ryge en fed, og tit og ofte slutter dagen på samme måde, gerne suppleret med øl eller anden alkohol. Han er ikke ved at gå i hundene, men virker nydelsessyg, lidt lad i det og særdeles udisciplineret. Og så er han simpelthen en bedrager.

Han skrev ikke selv sin ansøgning til stipendiet, men fik en, der var klog på Spanien til at gøre det. Han spreder forskellige, falske historier om sig selv. Han prøver at virke dyb, klog og passioneret omkring kunst og litteratur, men ved godt at det bare er en facade. Så han snyder både andre og i sidste ende også sig selv.

Det bliver selvfølgelig sværere og sværere at holde styr på de mange historier – ups, nu kom jeg til at fortælle noget om min mor, som afslører at hun slet ikke er død. Det havde Adam fortalt en attraktiv kvinde for at få sympati og opmærksomhed, og den er noget svær at komme ud af igen. Han dækker sig ind under dårlige sprogkundskaber, og at han nok har været både fuld og skæv. Men det er vanskeligt at blive ved med at gemme sig bag den undskyldning.

Der er noget coming-of-age over bogen med dens hovedperson, som står på vippen mellem ungdom og det mere forpligtende voksenliv. Adam skal jo præstere noget. Han skal bevise, at der kommer noget ud af hans studieophold, han skal springe ud i faglighed og dyrke den lyrik, som han faktisk har talent for. Men det er svært at vælge mellem det virkelige, sandfærdige liv, ens sande jeg, og så den mere løsagtige, konstruerede og bedrageriske persona, som jo bliver et slags panser, man kan gemme sig bag, som beskytter én. Så man kan forblive, der hvor man er, uden at gå i clinch med selverkendelse og udvikling.

Ben Lerner: Farvel til Atocha, Gads Forlag. 200 sider, oversat af Tonny Vorm. Marts 2022