Sikken et liv! Jødiske Sonja bliver født i 1897 i Vitebsk i Zarens Rusland – det nuværende Hviderusland. Hendes familie er fattig, men Vitebsk var dengang en by hvor omkring halvdelen af befolkningen var jøder. Det betød dog ikke, at jøder altid var accepterede af deres kristne naboer, og frygt for progromer og zarens generelle undertrykkelse af befolkningen hørte til dagens (u)orden.

Sonjas far er handelsmand, mens Sonjas mor udover at tage sig af familien også tjener lidt ved at være kogekone til større fester og begivenheder. Nogle af Sonjas ældre søskende udvandrer til Danmark, blandt andet for at undslippe zarens brutale militærtjeneste, og da mulighederne for en ung jødisk kvinde virker bedre i København ens i Vitebsk følger Sonja efter. Hun vil gerne sy, og hun er heldig nok til at komme afsted lige inden 1. verdenskrig lukker Europa.

Danmark er et meget anderledes land end Sonja er vant til. Da hun ankommer, bliver hun noget forundret over, at en politibetjent i stedet for at arrestere hende hjælper hende med at finde vej til hendes søsters lejlighed. Det er en ny oplevelse for en ung jøde, der ikke er vant til at se på myndighedspersoner som hjælpere, men som fjender. Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for Sonja er illegal indvandrer og det er ikke nemt at finde arbejde og bolig uden papirer – heller ikke med familiens hjælp i ryggen.

Hun får dog arbejde, en kæreste og stifter efterfølgende familie. De skaber sig et udkommende som hattemagere, og hun færdes i de jødiske familier i København. Da hun bliver gift, bliver hun også dansk statsborger, og nu kan hun også engagere sig i politisk arbejde. Verdenskrigen er slut, i Rusland har bolsjevikkerne taget magten, og det er for Sonja godt at den anti-semitiske zar er blevet væltet og et nyt samfund skal skabes. Så hun bliver kommunist, ligesom sin mand. Det giver hende kontakter til store dele af det danske, venstreorienterede åndsliv.

Alt tegner lyst, men alle familier har deres egne tragedier, og forude venter Holocaust.

Sonjas historie er skrevet som en doku-roman af hendes søn, Salli Besiakov. Altså en roman baseret på virkelige hændelser. Hvor meget der er digtet og hvor meget, der er dokumenteret, ved jeg ikke. Det er i romanformen Sonja selv, der fører ordet, og det fungerer fint i forhold til at gøre hendes livshistorie nærværende.

Besiakovs mor har haft et vanvittigt spændende liv, som absolut er interessant at læse om. Jeg synes også, at det er vigtigt at Sonjas historie bliver givet videre til kommende generationer. Både hendes barndom og ungdom som jøde i zarriget, med indblik i den måde, de levede på der, hendes første år i Danmark og hendes oplevelser som kommunist og flygtning i Sverige er dele af dansk og europæisk historie, der bør huskes og have sin plads i historiebøgerne.

Desværre er bogen skæmmet af, at der er godt og grundigt rod i kronologien og den er smækfyldt med årstalsfejl. Eksempelvis hedder det på side 111, at Sonja bliver gift i 1921, da hun er gravid med forfatterens storebror. Men på side 101 er der et billede fra 1919, hvor hun har sin søn på skødet. På side 157 tager Sonja til Sovjet for at få en abort og besøge sin familie i slutningen af 30’erne (det må være 37 eller 38 fordi yngste barn er 9), men på fotografierne står der 1934. Det er ikke bare irriterende og forstyrrende for læseren, det underminerer altså også bogens troværdighed, når der er så åbenlyse fejl. For når der er sjusket med så åbenlyse ting, hvad er så ellers forkert?

Salli Besiakov: Sonja – russisk jøde, dansk kommunist. 268 sider, Forlaget Republik. Udkom 15. november 2021