Mumitroldenes mor, det er vist det synonym Tove Jansson er mest kendt for, og da jeg var barn, var serien om Mumitroldene meget populær.

Selv var jeg dog lidt bange for dem, og jeg synes universet var meget koldt, mørkt og uhyggeligt, så det var med spænding, og oprigtig nysgerrighed jeg begyndte at læse Tove Janssons voksenbog Den ærlige bedrager, som nu for første gang findes på dansk. Og jeg blev ikke skuffet. Det er en rigtig god bog med en skarp lille historie, skrevet i et flot sprog, hvor fortælling og relationer står skarpe for ens blik.

Det er en bog, hvor man suges ind i historien, for hvem lyver for hvem? Og hvad er egentlig sandheden? På mange måder er det uhyggelige og mørke, som jeg erindrer fra Mumitrodene trukket med herind i, men jeg kan nu, som voksen, godt lide det, nok også fordi livet har lært mig, – at sorg og glæde følges ad.

Vi befinder os i en lille skærgårdslandsby på kanten af verden, hvor alle kender alle, hvor snakken går, hvor sladderen går, og hvor man helst ikke skal afvige alt for meget fra alfarvej. Her bor den unge kvinde Katri Kling med sin bror Matts. Katri Kling er god til tal. Ja, vitterlig god til tal, og folk opsøger hende ofte for at få økonomisk hjælp, hvilket sådan set også er det eneste, hun kan give, for det er enten sort eller hvidt, godt eller skidt, det skal gå op, hvorimod forholdet til mennesker i det hele taget er lidt mere mudret. Hun er lidt svær at omgås, lidt svær at blive klog på, svær at tilnærme sig, sikkert også fordi hun kommer med sine gule øjne, og sin store hund, som mere synes at være en ulv.

Det umage søskendepar flytter ind hos den aldrende og velhavende børnebogsillustrator Anna, som bor alene i Kaninhuset. Annas tilgang til livet er mere umiddelbar og kunstnerisk, og hun har et oprigtigt ønske om ikke at skuffe nogen og har en tiltro til, at der ikke er nogen, som vil hende ondt. Da søskendeparret, til stor forundring for landsbyens beboerne, flytter ind, begynder tovtrækkeriet om, hvad der er rigtigt og forkert hurtigt at udspille sig. Hvem snyder hvem? Hvem sætter løgne i omløb? Skal man tro på løgnene, er der hold i dem, og hvad er udbyttet af en god løgn? Skal sandheden altid frem, eller er den hvide løgn nogle gange god at have med sig som en ven?

På hel magiskvis får Tove Jansson givet denne urkamp mellem godt og ondt, sandhed og bedrag et sprog og et udtryk, som ses i de to kvinders forhold, som udvikler sig historien igennem. For hvad er en ærlig bedrager? Kan man i det hele være en ærlig bedrager? Og hvem er det egentlig, som er ærlig, og hvem er det, som er en bedrager? ”…næsten alt, hvad folk gør hinanden, betyder som handling betragtet ganske lidt. Det, der er afgørende, er deres formål, hvad de vil, hvad de ønsker at op nå.”

Den ærlige bedrager er, som skrevet, mit første møde med Tove Janssons voksenunivers, og jeg er sulten efter mere. De små fine udgivelser, som nu er kommet på dansk, er helt klart nogle, jeg skal have fingrene i og læse, for man bliver lidt klogere på livet og de mellemmenneskelige relationer ved at læse hende, og det er en stor gave.

Læs også gerne anmeldelse af Dukkehuset og Sommerbogen.

Tove Jansson, Den ærlige bedrager, Februar 2022, Bogen blev udgivet på svensk i 1982, 224 sider, Gyldendal, Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt.