Svenskfinske Tove Jansson er bedst kendt som forfatteren bag de populære bøger om mumitroldene. Hun har dog også skrevet litteratur til voksne, blandt andet Sommerbogen, som netop er genudgivet i forbindelse med at hun i år kunne være fyldt 100 år. Jeg er glad for at bogen genudgives, da den så absolut fortjener at blive (gen-)læst.

Sommerbogen er noget af det fineste jeg længe har læst. Jeg har læst den over flere dage, selvom den nemt kunne være slugt på en aften. Men den er netop ikke en bog, der skal sluges i en enkelt mundfuld. Hvert lille kapitel skal nydes for sig. Og hvert kapitel er et snapshot over en konkret begivenhed. Der er ikke tale om en fortløbende fortælling, alligevel danner de enkelte afsnit sammen en hel bog. Bogen er stemningsmættet og fyldt med beskrivelser af den barske natur på øen i den finske skærgård.

Sophia er en nysgerrig pige på 6 år. Hun tilbringer sommeren med sin far og sin farmor på en lille ø i den finske skærgård. Hendes far har en mindre rolle i fortællingen, det er primært forholdet mellem farmoren og barnebarnet og deres fælles oplevelser, der skildres i bogen. Der er fortællingen om dengang Sophia bytter sin kat for en anden kat og ender med at savne den kat hun først ville af med. Der er fortællingen om dengang de får besøg af en forsigtig og noget angst pige, der bliver et forstyrrende element i hverdagen. Og der er fortællingen om dengang farmoren og Sophia sejler ud til en anden ø, hvor de “kommer til” at bryde ind i en fremmed mands store nybyggede og prangende hus.

De fleste af historierne rørte mig og mindede mig om, at der er andre måder at opfatte verden på end min, at værdier er individuelle og at børn oplever verden, naturen og venskaber langt mere fordomsfrit og umiddelbart end vi voksne gør.

Tove Jansson, Sommerbogen, Udgave 2., Juni 2014, 176 sider, Oprindeligt udkommet i 1972 (på dansk først i 1976).