Moderne rumænsk litteratur er nok et terra incognita for de fleste danskere. Hvis man siger rumænsk litteratur vil de fleste nok tænke på Grev Dracula (som er skrevet af en brite) og nogle vil huske dramatikeren Ionesco (der tilbragte det meste af livet i Frankrig). Lidt tættere på er den fremragende Gregor von Rezzori, men han døde i 1998 og hovedværket er fra 1979, så helt moderne er det vel næppe.

Med Kyrie Lex af rumænske Flavia Teoc bringer Forlaget Silkefyret nyere rumænsk litteratur til Danmark. Flavia Teoc er født i 1971, og derfor generationen af rumænere der var børn og unge under Ceausescu, men voksne i tiden efter kommunismens fald.

Handlingen i Kyrie Lex følger flere spor med udgangspunkt i en slagmark i Transsylvanien i slutningen af 1000-tallet. Her kæmpede en ungarnsk hær mod en hær bestående af flere tyrkiske stammer. Her blander de tyrkiske folkeslag sig med skandinaviske vikinger og ungarnsk mytefortælling. Små 1000 år senere er besøger en kvinde landsbyen for at få ro til at læse italiensk til en eksamen. Her fletter hun barndomsminder sammen med oplevelser fra det fattige område, der er præget af fortiden.

Jeg vil virkelig gerne være positiv over for litteratur for et – i dansk sammenhæng – lille og næsten ukendt sprogområde. Jeg elsker, når små forlag finder perler uden for litteraturens angelsaksiske eller skandinaviske alfarvej, og støtter gerne oversættelser fra knap så kendte lande og sprog. Men desværre gav Kyre Lex mig ikke rigtig noget. Jeg fandt den forvirrende og usammenhængende, og hvad den end har af litterære kvaliteter, gik det hen over hovedet på mig.

Flavia teoc: Kyrie Lex. 144 sider, Forlaget Silkefyret. Oversat af Robin Wildt Hansen, udkom 9. september 2021