// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Susanne Christiansen: Kajs grønlandskrønike
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Grønland, Politisk biografi

Susanne Christiansen: Kajs grønlandskrønike

Skrevet af den 23. oktober 2021 – 05:39Ingen kommentarer

Hvis man gerne vil have en lynintroduktion til grønlandsk politik siden 1970’erne, så er det ikke til at komme uden om denne interessante bog. Her fortæller en af Grønlands mest centrale embedsmænd igennem flere årtier nemlig rimelig direkte om op- og nedture for den unge nation.

Det er den tidligere direktør for hjemmestyret, landstinget og udenrigsdepartementet, Kaj Kleist, hvis historie journalist og historiker Susanne Christensen fortæller.

Det er uhyre interessant at få historien fra en af dem, som har været “inde i maskinrummet”, for nu at bruge en meget slidt kliché. Kleist er rimelig okay til at reflektere over hvordan tingene forløb. Men man kunne måske godt have tænkt sig en smule mere selvransagelse og selvkritik i bagklogskabens klare lys.

Bogen er Kajs historie. Kajs krønike. Det er præmissen. Det skal man købe ind på. Det betyder så samtidig, at Kajs udlægning af bestemte forløb ikke holdes op imod andre kilders udlægning af samme forløb. Det bliver meget Kajs version af sandheden. Men det gør ikke noget, så længe man bare har det i baghovedet.

Kaj Kleist stoppede som embedsmand i den grønlandske centraladministration i 2008. Der er sket meget siden. Men mange af de problemstillinger, som eksisterede dengang, er her stadig i dag. Også derfor er bogen interessant at læse for de, der interesserer sig for udviklingen af Grønland og grønlandsk politik.

Susanne Christiansen: Kajs grønlandskrønike – Magt, håb og kampe på vejen mod det moderne Grønland. Informations Forlag, 2015. 309 sider.

Der er lukket for kommentarer.