Ministeren, direktøren eller formandens taler overses oftest og er stedbørn i den samlede strategiske kommunikation i et ministerium, en virksomhed eller en organisation. Og sådan bør det bestemt ikke være. For den gode tale kan være et særdeles slagkraftigt kommunikationsmiddel – meget mere virkningsfuldt end nok så mange kronikker og læserindlæg eller intranetartikler.

Det er Kristian Madsens hovedpointe i bogen “Skriv gode taler”. Madsen, der har skrevet taler for blandt andet Helle Thorning og Harald Børsting, har begået en skarpvinklet nyttig lille håndværksmanual for de, der skriver taler for andre. Med udgangspunkt i egne erfaringer leverer Kristian Madsen en praktisk og meget lidt teoretisk bog, som bør være fast inventar på skrivebordet hos alle professionelle taleskrivere her til lands.

Hvordan man holder en tale, har som bekendt omtrent ligeså stor betydning som talens indhold. Derfor kunne man argumentere for, at Kristian Madsen også burde kom ind på dette emne. Som tidligere DSU-formand har Kristian Madsen uden tvivl stået på en talerstol mange gange. Men det gør han ikke i dag. I dag er han taleskriver (og ikke -holder) for andre. Der er skrevet et utal af bøger om at holde en tale. Men meget få om hvordan man skriver en tale for andre. Målgruppen for bogen er netop taleskriverne – som ikke selv holder taler – og derfor virker det yderst logisk at bevare fokus på det, som bogen handler om, i stedet for at medtage et fyldkapitel om kunsten at stå på en talerstol. For det er ikke noget som taleskriveren har behov for at vide. Lige som en tale, så er det også godt at skrive en skarptvinklet og præcis bog.

Obama og Fogh er uden tvivl nogle af vores tids største talere. Det er derfor meget naturligt, at Kristian Madsen bruger eksempler fra disse to herrers taler. Men det kunne have været rart, hvis der havde været lidt større variation blandt eksemplerne. At Kristian Madsen bruger eksempler fra sine egne taler, skrevet til Helle Thorning, Harald Børsting med flere, virker omvendt rigtig godt og bliver aldrig for selvfedt. For det giver netop indtrykket af at komme ind i taleskriverens værksted og få helt konkrete eksempler på de kneb, som han fortæller om. Det har nok også været lettere for ham at finde eksempler på meget detaljerede ting i sine egne taler end at skulle pløje mange hundrede politikeres taler igennem.

Som titlen mere end antyder, så er “Skriv gode taler” en rigtig håndværksbog, hvor man får håndfaste anvisninger til arbejdet i skriveværkstedet. Det er ikke en afhandling om anaforer som retorisk virkemiddel, som Kristian Madsen morsomt skriver i indledningen. Det er en bog, som ikke bliver julehandlens bestseller på linje med diverse kendisbiografier. Men det er en bog, som uden tvivl vil blive et højt skattet arbejdsredskab for landets taleskrivere i ministerier, styrelser, organisationer og virksomheder.

Der er mange lærerige fif i bogen, men mest tankevækkende er faktisk afslutningskapitlet, hvor Kristian Madsen peger på de karrieremæssige muligheder, der kan følge med taleskrivergerningen. For som en god taleskriver er du ministerens, direktørens eller formandens stemme – og kan få langt større indflydelse på budskaberne, end det er tilfældet som almindelig embedsmand eller kommunikationsperson. Dermed forsøger Kristian Madsen på fornem vis også at gøre det prestigefyldt at være taleskriver. Uden tvivl noget, som kan være med til at motivere læserne, næste gang de sidder og sveder over at skrive en beretning til en generalforsamling eller et vælgermøde.

Kristian Madsen: Skriv gode taler. Gyldendal Business, 2010. 143 sider.