// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Niels Nyegaard: Den store homoskandale
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Historie

Niels Nyegaard: Den store homoskandale

Skrevet af den 12. august 2021 – 05:57Ingen kommentarer

12. august 2021 begynder Pride-ugen, og meget passende handler månedens udgave af 100 danmarkshistorier om synet på homoseksuelle igennem det 20. århundrede. Det begynder med en saftig skandale, da politiet i 1906 arresterer to mænd i en baggård. De bliver anklaget for uterlighed mod betaling – og så rullede sagen ellers i pressen og hos domstolene.

Synet på homoseksualitet har ændret sig meget siden dengang. Igennem de mellemliggende 120 år er homoseksualitet gået fra at ulovligt (i hvert fald for mændenes vedkommende) til at have rettigheder som adoption og ægteskab. Ting der var helt utænkelige dengang, og som faktisk har og stadig er omdiskuteret.

Niels Nyegaard tager os igennem på en oversigt over udviklingen, og viser meget kyndigt at det ikke kun har været en fremadskridende linje. Synet på homoseksualitet har skiftet mellem at det var en perversion til at det var en sygdom og til at det er naturligt. Men det har været en kamp, som de homoseksuelle har måttet kæmpe for at få accept og lige rettigheder – med myndigheder, politi og læger som med- og modspillere undervejs.

Der er sket meget siden 1906, og også de homoseksuelles egne ønsker og forventninger har ændret sig undervejs. Engang var det en kamp for lovliggørelse, så var det en kamp for at blive accepteret på lige fod med heteroseksuelle i forhold til familiedannelse og lignende. Men det har også været en kamp for alternative måder at være familie på, og for at kernefamilien ikke skulle være den eneste måde at udleve sin seksualitet på – og i 1980erne kom også kampen mod AIDS og den sociale udstødning med.

Den store homoskandale er syvogfyrrende bind i Aarhus Universitetsforlags serie 100 danmarkshistorier. Ideen er, at læserne hver måned i 100 måneder får et nyt bind på 100 sider med en bid af Danmarkshistorien. Man kan købe bøgerne hos boghandleren eller i abonnement, så man automatisk får et nyt bind hver måned. Bøgerne skrives af eksperter på de enkelte fagområder, der også har et stort flair for formidling. Bøgerne koster 100 kr stykket.

Niels Nyegaard: Den store homoskandale. 100 sider, Aarhus Universitetsforlag. Udkommer 12. august

Der er lukket for kommentarer.