Jeg må indrømme, at jeg var en smule skeptisk, da jeg satte mig for at læse denne nye Kristin Hannah-bog. Jeg elskede hendes bog Nattergalen, og jeg håbede sådan på endnu en bog i samme genre. Men jeg må sige, at mine tanker er gjort til skamme, for Kristin Hannah har skrevet nok den bedste bog om venskab, jeg til dags dato har læst.

Året er 1973, da pigerne Kate Mularkey og Tully Hart, som begge bor på Firefly Lane møder hinanden. Deres opvækst kunne ikke have været mere forskellig, men trods modsætninger finder de to sammen i et tæt venskab. De er ikke længere to ensomme piger, der tilfældigvis bor på samme vej, men ”Tully-og-Kate, bedste venner for evigt”. Tully lærer Kate ikke at gemme sig, og Kate og hendes familie giver Tully den tryghed, hendes liv altid har manglet.

Vi følger dem i tre årtier, efterhånden som de tager uddannelse, dater, bliver voksne, får en karriere og bliver gift. Tully Hart, hvis opvækst har været præget af at have en misbruger-mor, der først meldte sig på banen, da hun var teenager, har svært ved at binde sig til folk. Hun arbejder målrettet på at blive nyhedsvært koste hvad det vil, og Kate trives bedre i baggrunden som skribent. Kate bliver gift med sin store kærlighed, får børn og karrieren skubbes i baggrunden. Og selvom deres verdener ikke kunne være mere forskellige, er det eneste stabile deres venskab. Lige indtil en skæbnesvanger beslutning sætter deres venskab på prøve, og kun en tilgivende part kan genforene dem.

Den her bog, altså. Jeg var fuldkommen målløs over, hvad der sker undervejs. Jeg græd som pisket og læste igen bagsideteksten for at få en eller anden form for hint om, at det var det, den handlede om. INTET står der om, at du kommer til sidde med knugen i brystet og stortude, mens du læser. (Så meget, at mine teenagebørn stod med løftede øjenbryn og spurgte ’øh, er der noget galt mor?’ Hvortil jeg svarede grådkvalt; ’Det er den her bog, den er så sørgelig’ Det forstod de selvfølgelig ikke en dyt af – man græder jo ikke over bøger – tsk tsk!)

Så nu tager jeg det på mig at advare dig. Firefly Lane er fantastisk, og selvom den er udkommet som serie på Netflix, må du altså læse bogen først – eller i stedet. Som det oftest er, tager serien sig nogle friheder, og du får bestemt ikke den samme historie og følelse, som bogen giver. Så husk det! Bog før serie. Nyd historien om et venskab, der varer for evigt, og med karakterer, hændelser og omgivelser, der er så godt beskrevet, at du tydeligt kan se det for dig, mens du læser.

Læs også vores anmeldelse af Nattergalen her

Kristin Hannah: Firefly Lane, Cicero, oversat af Ulla Lauridsen, 512 sider, juni 2021