Natalie Ginzburg voksede op i en intellektuel familie i Italien i mellemkrigstiden. Hendes far var jøde og professor, og barndomshjemmet var en tour de force i interessante personligheder og et kig ind i et truet miljø. Truslen kom fra fascismen og Mussolini, som familien på ingen måde støttede, og som langsomt men sikkert lagde sin brutale hånd på familien og dens omgangskreds.

Faderen var professor i biologi, og noget af en personlighed. Han var familiens altdominerende hovedperson, en faderfigur af den gamle skole, der er vandt til at hele familien bøjer sig efter hans mindste vink. Det gjorde familien dog ikke, for ligesom dens medlemmer gik til åbent oprør mod Mussolini gik dens medlemmer – eller de fleste af dem i hvert fald – også til oprør mod familiens indre tyran.

Familieleksikon fortæller om dette miljø og denne familie. Om faderen og hans særheder. Om moderens forsøg på at holde sammen på det hele, om brødrenes og søsterens oprør mod alt og alle. Samtidig er det en fortælling om alt det, der binder en familie sammen – deres fælles historie, de små ordsprog og vendinger, de bånd der ikke brister, selvom krig, diktatur, eksil og forfølgelse forsøger at skære dem over. Og det er fortællingen om de bånd, der alligevel ikke kunne holde.

Det er Natalie Ginzburg selv, der beretter om sin familie men med meget lille vægt på, hvad der overgik hende selv. Gennem alle årene mærker man grebet strammes. Fascisme, jødelov og Mussolinis fald, der brutalt blev efterfulgt af en værre tysk besættelse. Efter krigen var der mange døde at sørge over, mange forsvundne at mindes.

Mange af de personer, der springer ind og ud af siderne i Familieleksikon var vigtige personer i datidens miljø, og det forekommer rimeligt at give dem et eftermæle. Men, for der er et men:

Familieleksikon udkom første gang på italiensk i 1963, hvor den også vandt en stor pris. Jeg sidder desværre med fornemmelsen af, at det er et værk, der nok var vigtigt i sin egen tid og i Italien som en beretning om hvad der skete dengang, men som ikke helt kan overkomme tidens og geografiens distance. Der er for mange personer, der var kendt dengang, men hvis betydning går helt hen over hovedet på mig, og generelt formår Ginzburgs distancerede stil ikke at gøre hendes egen tragedie menneskelig eller nærværende.

Natalie Ginzburg: Familieleksikon. 235 sider, Politikens forlag. Oversat af Majse Aymo-Boot, udkom 30. marts 2021