“Fra min opvækst kendte jeg alt til, at hvis vi ikke talte om det, var det der næsten ikke…”

Vi starter i Svendborg ligesom i Den, der lever stille. Denne gang tager fortællingen dog ikke sin start ved Leonoras mors sygeseng. Denne gang er der en langt mere glædelig årsag til, at hun er taget til Svendborg. Hun skal nemlig holde et foredrag om Den, der lever stille.

I det hele taget er en større del af romanen et spændende portræt af Leonoras forfattertour. Leonora har i adskillige måneder rejst landet rundt med sin roman. Og hvis man ikke allerede har kendskab til det store arbejde, der er i det hæsblæsende foredragsliv (det er ikke glamourøst at rejse riget rundt med offentlig transport), finder man ud af det i løbet af Hvis vi ikke taler om det. Alt ser så let ud, når det er Leonora det handler om, men alt har en pris og den pris beretter hun om i romanen.

Hvis vi ikke taler om det er en roman om at skrive romaner, og dermed også en roman om at være forfatter. Det er også en roman om at sælge filmrettighederne og følge med på sidelinjen til en eventuel tilblivelse af en film om en selv. Det er ikke en #metoo roman, som pressen ellers har pisket en stemning op om. Men der er et barsk, relevant, gribende kapitel om dengang Leonora var ung, og en noget ældre forlægger ville mere end hun ville, men hvor hun ikke fik sagt fra. Og så er romanen krydret med sladder fra forlagsbranchen, og dét er guf!

Der er momentvis afsnit, jeg har læst før, måske på Instagram, hvor jeg som 45.000 andre følger hende. Men det gør slet ikke noget at kunne genkende afsnit. Det er som at tale med en veninde, jeg ikke har set længe. Der får jeg også over et glas vin, historier og anekdoter, jeg før har hørt.

Jeg levede mig hurtigt ind i Leonoras liv og univers. Og selvom jeg godt vidste, at Den, der lever stille blev en kæmpe succes med 140.000 eksemplarer, klappede jeg begejstret under læsningen (og må jeg indrømme, fældede en tåre), da Leonora vinder De gyldne laurbær. Der er noget smukt over den klassiske historie, hvor den lille mærkelige pige endelig folder sig ud som succesfuld forfatter.

Jeg er overbevidst om, at der er mange læsere til denne roman. Jeg har afholdt en række forfattersaloner i mit hjem, hvor en aktuel forfatter fortæller om sit forfatterskab og læser højt. En del af gæsterne spørger interesseret til forfatterens arbejde, til skriveprocessen, til hvad der inspirerer og mit indtryk er, at mange læsere ikke kun er nysgerrig på litteraturen, men også på skaberen bag.

En roman om at skrive romaner. Måske lyder det tørt. Men tro mig, det er det langt fra. Med drama og sladder åd jeg den ene side efter den anden. Romanen er dog noget sort/hvid. Der er de gode og der er de onde og det er tydeligt alene skildret fra Leonoras synsvinkel, men det er jo også hendes fortælling.

Hvis du er interesseret i, hvordan forfattere arbejder eller hvis du bare gerne vil læse mere om pigen fra Helsinge, så spring endelig om bord i Hvis vi ikke taler om det. Romanen er nem at læse, bygget op med masser af cliffhangers og helt basalt ret så spændende. Ja, jeg har været godt underholdt under læsningen.

Leonora Christina Skov, Hvis vi ikke taler om det. Politikens forlag, April 2021, 368 sider.