// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Tracy Rees: Florence Graces to liv
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Kærlighed og romantik, Roman

Tracy Rees: Florence Graces to liv

Skrevet af den 4. juni 2021 – 07:34Ingen kommentarer

En spirituel og viljefast ung kvinde, en umulig kærlighed og 1850’ernes velhaverliv med alt, hvad der hører sig til. Tracy Rees maler et familieportræt fuldt af hemmeligheder og noget så interessant, at man som læser er tryllebundet med det samme.

Da den 15-årige Florence Buckleys farmor dør, er det kort tid efter at hun har afsløret Florences sande ophav. Florence er nemlig ikke bare den fattige forældreløse pige, der er vokset op i vildmarken i Cornwald. Hun er i familie med den velhavende og berygtede familien Gracee, og hendes bedstefar, som i sin tid slog hånden af Graces mor, er meget opsat på at indlemme Florence i Grace-familien.

Florence ser ingen anden udvej end at forlade Cornwald og drage mod London for at blive en Grace. Det er bestemt ikke det, hun har lyst til, men uden penge og familie i Cornwald er hun nødt til at rejse. Der går ikke mange minutter, efter hun er ankommet til familien Graces store villa, Helikon, i London, før Florence erfarer, at dette ikke er et sted, hun kommer til at kalde sit hjem. Stemningen er forfærdelig, og hendes bedstefar, Hawker, er en hustyran uden lige. Florence skal dresseres, rettes til og føre Grace-familien videre. For familiens ry er blakket, og Hawker vil bruge alle midler for at ændre dette.

Florence bliver introduceret for familien og opdager til sin store forbavselse, at Turlington Grace, som Florence ved et tilfælde mødte og forelskede sig i et par år tidligere, er hendes fætter og Grace-familiens arving. Hvordan kan hun holde op med at have følelser for ham, når han er en af de eneste, der opfører sig, som om hun er velkommen?

Tracy Rees er blevet sammenlignet med Lucinda Riley og med god grund; Rees er en eminent historiefortæller, og den store research, der ligger til grund for Florence Graces to liv, skinner gennem alle bogens sider. Læseren føres fra Cornwalls barske natur til Londons travle, overfyldte gader med en sådan overbevisning, at man selv står der ved den unge Florence Buckleys side. Min eneste anke ved netop denne historie var, at den var en smule for lang og godt kunne have være 50-100 sider kortere. Men når det er sagt, er det måske netop disse sider, der gjorde, at jeg fuldt ud befandt mig i 1850’erne og levede mig helt ind i historien.

Læs også vores anmeldelse af Mysteriet Amy Snow her

Tracy Rees: Florence Graces to liv, Forlaget Turbulenz, oversat af Poul Henrik Westh, 540 sider, april 2021

Der er lukket for kommentarer.