Michael Enggaard debuterede med sikker hånd i efteråret 2017, hvor han på Politikens Forlag udgav ’Svækling’. Han skriver sig ind i en dansk realismetradition, som Jan Sonnergaard og Jakob Ejersbo også har bevæget sig inden for. Enggaards univers og personer er dog mindre kuldslåede, og misbrug og frustration fylder ikke så meget, som hos Sonnergaard og Ejersbo.

Enggaard vælger både i ’Svækling’ og ‘Efterhånden mulighed for sol’ miljøer, som sjældent fylder meget i danske romaner. Hovedpersonerne i førstnævnte har deres daglige gang på et autoværksted og hos Vesterbros ensomme i funktion af hjemmesygeplejerske. I ’Efterhånden mulighed for sol’ er Julie servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød og Tom passer en billardsalon på Vesterbro i København. Julie er tilsyneladende gået i stå i sit liv, hun bor i barndomshjemmet sammen med sin angstplagede søster. Tom savner sin hjemstavn i Nordjylland, er fraskilt og tæt på at runde de 50 år. Hans mission er at være en god far for sin teenagesøn. Og så tager han sig af Irene, som sidder i kørestol.

Julie og Tom har en fortid sammen i Aarhus, hvor de som unge lavede radio. Programmerne har Tom på spolebånd, som hans søn begynder at lytte til. Og Julie skriver på et brev til Tom. Det har søsteren den frækhed at sende, og så begynder deres dialog om de gamle dage, og om hvor livet dog er blevet af.

Fortællingen skifter mellem Aarhus i midt-halvfemserne og så 2019. Aarhus var klart et skønt sted at være, mens det nye årtusinde virker lidt mere mistrøstigt. Uddannelse behøvede man ikke bekymre sig over der i midt-halvfemserne, når man har travlt med at producere to timers daglig radio. Det skal være lidt frækt, gå til kanten og fokus er på lokale celebrities med en god historie. Det er talenter som en chefredaktør på et større medie kan have brug for, og det trækker i både Julie og Tom. Der bliver selvfølgelig også lidt kærlighed og sex rodet med ind i billedet.

Der er noget befriende dejligt over Julie, som er mere anarkistisk i sin tilgang til livet end Tom, der flyder med strømmen. Brevvekslingerne udvikler sig, og trækker de to mod hinanden igen. ’Efterhånden mulighed for sol’ har en undertone med en vis optimisme, så det er ikke en sort bog med forfald og deroute. Den skildrer et par moderne mennesker, som klarer sig gennem livet, og som har brug for lige at blive kickstartet for at finde tilbage til drømme og håb. Enggaard kan sit kram med personkarakteristikkerne, da såvel hovedpersoner som de omgivende skæve eksistenser er skildret med indlevelse og forståelse. Her har vi en rigtig fin opfølger til debutromanen.

Michael Enggaard: Efterhånden mulighed for sol. Politikens Forlag, 437 sider. Marts 2021