Det er i virkeligheden en ældgammel diskussion. Kan man skabe større samfundsforandringer uden vold, eller vil de voldsparate alene ved hjælpe af deres vilje til vold kunne undertrykke de ikke-voldsparate? Historisk set er det omdiskuteret. Skikkelser som Gandhi og Martin Luther King opnåede ubetvivleligt resultater – men de betalte også begge med deres liv. Og historiebøgerne er fulde af historier om fredelige oprør, der brutalt er blevet slået ned.

Men revolutionen æder sine børn, og den voldelige samfundsomvæltning har det med at avle mere vold – og mindre reel omvæltning. Derfor er det nødvendigt at undersøge mulighederne for de ikkevoldelige protester, hvis vi for alvor vil lave verden om. Altså mindre en deskriptiv undersøgelse af hvordan verden ER (eller var) og mere en normativ undersøgelse af, hvordan verden BURDE være.

For vores blik på ikkevolden er ikke nødvendigvis korrekt. Vi ser den som svag og udtryk for en bøn om forandring. Men ikkevold kan også være både stærk, vred og fyldt med kraft, ikke mindst set imod en fysisk overmagt, der ikke kan overvindes med optøjer eller våben, men derimod med ideernes magt og viljen til at se sig selv, samfundet og andre på en anden måde.

Det er det, Judith Butler har sat sig for i Ikkevoldens styrke. Den udkom i USA i foråret 2020 og var dermed den intellektuelle optakt til de fredelige demonstrationer (hvilket var langt de fleste) efter George Floyds død. Det er Judith Butlers adelsmærke: at skrive sig ind i de store samfundsdiskussioner om identitet, køn, skyld og lighed.

Det er meget velkomment med en diskussion af vold vs. Ikkevold, og ikke mindst en diskussion af hvad vold egentlig er. På samme måde har vi som samfund også brug for at diskutere de store dagsordener om vores gensidige forpligtelser over for andre mennesker, lighed, og hvordan man etisk forsvarligt kan protestere mod uretfærdigheder. Og Butler er et godt indspark i den diskussion.

Hun er dog også en forfatter, der argumenterer for en sag – og ikke bare undersøger den – og det efterlader løse ender i argumentationen, hvor argumenterne ikke bliver afprøvet effektivt for eller imod. Hvor går for eksempel grænsen for vores ansvar for andres liv? Er ikkevold og lighed hinandens forudsætninger?

Judith Butler er åbenlyst en venstrefløjsskribent, og som sådan også udskældt. Man kan nu godt læse med, selvom man ikke deler hendes synspunkter, for man skærper nu engang mest sine egne holdninger og argumenter i debat med modstridende synspunkter. Butler bedst og mest vedkommende, når hun skriver på indignation og vilje til at forandre samfundet, og værst når hun drager Freud ind i det.

Bogblogger har tidligere anmeldt Ordenes vold af Judith Butler

Judith Butler: Ikkevoldens styrke. 232 sider, Klim. Oversat af Peter Borum, udkom 11.december 2020