Hvis du, ligesom jeg, er vild med at mærke historiens vingesus, så er værket “Pompeji – livet i en romers by” lige noget for dig. Her tager den kontroverseille engelske forsker og professor Mary Beard (især kendt for bestselleren SPQR), os med på enestående rejse til den sagnomspundne italienske fortidsby.

I år 79 e.Kr blev Pompeji begravet under seks meter aske og sten, da vulkanen Vesuv gik i udbrud. Alle byens beboere omkom. Men blandingen af pimpsten, aske og vand dannede en beskyttende cementkapsel omkring byen og dens borgere, og derfor har man været i stand til at rekonstruere dagligdagen i Romerriget. Et helt unikt vidnesbyrd.

Mary Beard har speciale i Romerrigets og Antikkens historie, og der er tidligere udgivet to af hendes værker på dansk. Og stor var min glæde over, at hendes eminente bog om Pompeji nu endelig også foreligger på vores modersmål. Ud over at Beard har stor videnskabelig indsigt, er hun en gudsbeåndet fortæller. Når man læser bogen, får man indtrykket af, at der ikke er en sten i denne ruinby, der ikke bliver vendt. Seriøst og videnskabeligt får vi en altid underbygget forklaring på alt fra A-Z. Bystyre, boligindretning, mad, vin og naturligvis sex, som mange forbinder med Pompeji på grund af de mange erotiske billeder, man har fundet i byen.

Det gøres i et prisværdigt, sjældent levende sprog, der lader os dufte, høre og mærke menneskelivet, som det var dengang. Jeg følte, at jeg gik i gaderne, besøgte Isis-templet, amfiteatrene og badene. Men til min store forbavselse, var det ikke kun en fornøjelse. For Beard anvender sin videnskabelige viden til at afvise en række myter om Pompeji. Blandt andet, at den var en velfungerende by. For ifølge Beard var Pompeji stadig stærkt skadet af et jordskælv 10 år tidligere. Også myten om Pompejis sexliv og mange bordeller tages op til behandling og revideres.

Selvom Beards udgangspunkt udelukkende er videnskabeligt, og hun hele tiden har styr på de videnskabelige og arkæologiske fakta samt belæg fra samtidige romerske kilder, er værket dybt fascinerende læsning. Meget levende beskriver hun f.eks. den stank, der må være i byen; dårlig ånde, menneskelig sved og stank fra dyrenes ekskrementer, der lå på gaderne. Ligeledes beskriver hun, hvor uhumske de pompejianske bade har været. En samtidig kilde fraråder simpelthen på det kraftigste, at man anvendte badene, hvis man havde et sår, da det let kunne medføre koldbrand. Og sådan er bogen fuld af dagligdags beskrivelser, der konstant piller vores filmagtige myter om den forhistoriske by fra hinanden, men efterlader den spillevende og menneskelig.

Min eneste lille anke imod dette fremragende værk er, at illustrationerne, der primært består af sort/hvid billeder, er for små. Men de er velvalgte og billedteksterne er præcise og informative. Det gælder både oversigterne over byens huse og de øvrige billeder, der underbygger og illustrerer teksten på bedste vis – fx billederne på side 101-102, hvor der vises forskellige situationer fra byens berømte Forum og fra handelslivet. Der vises også billeder af de væsentligste huse og vægmalerierne. Retfærdigvis skal det dog siges, at der er 23 velvalgte farveplancher i bogen.

Bogen kan på det varmeste anbefales til alle med interesse for antikkens historie og selvfølgelig til alle, der påtænker en rejse til Pompeji. Beard giver endda en række relevante forslag til, hvordan man bedst kan tilrettelægge en dag eller to i den ikoniske, historiske by. Værket er ganske enkelt et must, og undertegnede har haft kæmpestor glæde af det, og har i den grad fået uddybet min forståelse af livet i Pompeji.

Mary Beard: Pompeji – livet i en romersk by, Gads Forlag, 446 sider, oversat til dansk af Anders Nygaard, udgivet 27. november 2020.