Jeg elsker træer. Denne forunderlige skabning, der rankt strækker sig imod himlen, og som danner bolig for fugle, egern og andre smådyr. Træer skaber forudsætninger for liv, leverer frugt og nødder samtidig med at de forbedrer klimaet. Hvis du har det ligesom mig, og også holder svært meget af disse langstrakte planter, må du endelig få fat i pragtværket “Jorden rundt i 80 træer”.

Det er en meget smuk og rigt illustreret bog, hvor de eventyrlige illustrationer og teksten går op i en højere helhed, der taler til alle vores sanser. Værket er skrevet af den britiske filmdokumentarist og naturentusiast Jonathan Drori, som er vokset op ved den legendariske botaniske have Royal Botanic Kew Gardens i London. Hans forældre var begge lidenskabeligt optaget af botanik, af planter og deres skønhed, og det satte sig i blodet hos både Drori og hans bror. I dag lever Dori af at formidle historier om planteverdenen, og har produceret og instrueret talrige naturprogrammer for BBC, og er ambassadør for WWF Verdensnaturfredningsfonden. Bogens illustrator, Lucile Clerc er blandt andet illustrator for museer og for modebranchen.

Og evnen til at formidle fornægter sig ikke i nærværende værk, som er et af de bedste naturværker, jeg længe har læst. Med afgang i London rejser Drori jorden rundt som en anden Jules Vernes – her er stoppene på rejsen dog udvalgt udefra de 80 arter, som Dori med sikker hånd har udvalgt, og som er kendetegnende for netop den pågældende lokation. Hvert sted fortæller han om, hvordan træet lever i samspil med omverdenen; dyrene, menneskene og det omgivende samfund.

Vi hører blandt andet om Kolatræet i Ghana, hvis nødder er en central ingrediens i Cola og om det amerikanske redwoodtræ, der kan blive over 100 meter højt. Og om den italienske rød-el, der bogstavelig bærer byen Venedig. Om Betelpalmen, som man nok kender, hvis man har rejst i Østen, og har undret sig over, hvorfor så mange har blodrøde tænder og gummer. Det er fordi Betelnødden afgiver en stærk rød farve, når den tygges, hvilket flere gør på grund dens opkvikkende ingrediens arekolin. Avokadotræet kan blive op til 65 meter højt og frugterne blev oprindeligt kaldt alligatorpærer, da de kom til USA fra Mexico i slutningen af 1800-tallet. Navnet gav dog alt for uhyggelige konnotationer, og derfor blev de omdøbt til Avocado.

Bogen er også et vigtigt indlæg i klimadebatten, fordi den giver et nuanceret indblik i, i hvor stor grad natur og mennesker hænger sammen. Det er ganske enkelt kulturhistorisk formidling, når det er allerbedst.

Jonathan Drori: Jorden rundt i 80 træer, Gads Forlag, 240 sider, oversat af Nanna Lund, udgivet den 20 maj. 2020.