I slutningen af det 22. århundrede, efter at De Store Krige skabte død og ødelæggelse overalt på kloden, skete det, at tre rige enker byggede en mur omkring deres bopæl for at beskytte sig mod aggressive mænd. Her var tanken, at de skulle leve i et samfund kaldet Viduana udelukkende bestående af kvinder og børn. Inden længe fandt de tre enker dog ud af, at de ikke kunne undvære mændenes kræfter og kampevner, og de åbnede derfor op for, at mænd, der aflagde ed om at beskytte Viduana, ville kunne leve i byen under strenge regler og fuldkommen isoleret fra kvinderne. Derved ville de også sikre Viduanas overlevelse, da kvinderne kunne bruge mændene til reproduktion. Det blev grundstenene til Viduanas ti bud.

Flere årtier efter er Viduana blevet en stor by omkranset af tre store mure og opdelt i køn. Når drengebørn fylder 10 år, bliver de, jævnfør det sjette bud; ’Evigt afkald’, ført over til mændenes kvarter for der at leve væk fra kvinderne resten af deres liv. Reglen er bestemt ikke omkostningsfri, da kvinderne har svært ved at give afkald på deres sønner så tidligt, og det har gjort, at nogle kvinder prøver at skjule deres sønners køn, fra de bliver født. ’Den sorte enkes by’ sluttede hæsblæsende ved afsløringen af kønnet på den sorte enke Justinas 18-årige barnebarn Emma, og Justina er opsat på, at hele byen skal straffes for bedraget. Det er ikke til at føle sig sikker i byen længere, da det er alle køn, børn og voksne, der er underlagt den sorte enkes straf.

Alle kvinder i Viduana har forplantningspligt, fra de fylder 18 år, jævnfør det femte bud: ’Evigt fødende’, og da Clara finder ud af, at hun er blevet gravid efter sit møde med Silas, tør hun ikke nævne det for nogen, før hun har delt nyheden med ham. For hvis hun fortæller, at hun er gravid, kommer hun ikke til at se ham i flere år, og Clara er ikke sikker på, at hun kan blive i Viduana længere. Hun vil have, at deres barn skal have en familie med kendskab til begge forældre, og hun er bestemt ikke opsat på at skulle give afkald på sit barn, hvis det bliver en dreng.

Men snart bryder helvedet løs i Viduana, rygter om oprør hviskes i krogene, og da enkerne indfører flere straffe og restriktioner, ulmer vreden i mændenes kvarter. Det er ikke til at vide sig sikker nogen steder og ikke muligt at afgøre, hvem der sladrer, og hvem der er stole på. Viduanas fundament er i dyb krise på mere end én måde, og Justina må vælge en ny person til inderkredsen. Én hun kan stole på.

Den hvide enkes død er 2. bog i serien RØD OG BLÅ, og jeg behøver nok ikke sige, at jeg er slemt utilfreds med igen at skulle vente på at få afslutningen på Nicole Boyle Rødtnæs’ dystopiske trilogi. Jeg håber blot, at hun allerede sidder ved tasterne og i gang. Serien kan læses af alle fra 14 år, så du kan sagtens bruge teenageren i hjemmet som undskyldning for at erhverve dig serien. For bøgerne er vanvittigt velskrevne og virkelig fængende, og så er persongalleriet spot on, hvad angår karakterer, man både elsker og hader. Det kan vist ikke blive bedre.

Læs også vores anmeldelse af yDen sorte enkes by

Nicole Boyle Rødtnæs: Den hvide enkes død, Alvilda, 440 sider, november 2020