Kirsebær om sommeren er en novellesamling, som præsenterer en række tanker og fortællinger fra Vicenta Maria Siosi Pinos hjemland, Columbia, og de omstændigheder og forhold, der findes, og som wayuu-indianerne lever under i deres fattige rammer.

Enkeltvis er novellerne fine med et flot og levende sprog samt interessante temaer. Men det er i fællesskab, at de får deres sande styrke. Det er her, de fortæller en historie om et folk og om en kultur med traditioner, som bliver udfordret af den hvide mands komme.

Med både introduktionen og den første korte fortælling bliver vi som læsere ansporet til at tage de politiske og kulturkritiske briller på. Forfatteren har nemlig et budskab og et formål med sine tekster.

Novellesamlingen tager fat i mange temaer og problemstillinger, hvor forskelle inden for klasser, racer og køn bliver fremhævet og problematiseret. Vi føler for det meste sympati for wayuu-indianerne og deres traditioner, men det er dog ikke udelukkende dårligdomme, som de hvide repræsenterer. Til tider kan de repræsentere uddannelse og kultur og sikkerhed mod de negative traditioner hos wayuu’erne som eksempelvis tvangsægteskaber og retfærdighedstogter. Andre gange beskrives de som materialistiske og fordærvende.

I eksempelvis novellen, Kukas sidste datter, er der et fokus på de klasseskel og materielle og sociale uligheder, som racer medfører. Dette er også gældende i forhold til vaner og traditioner, opdragelse og værdier, samt hvordan den originale kultur bliver presset af det nye, af den vestlige kultur.

Så vi oplever en reaktion på, hvordan den vestlige kultur trænger ind på de oprindelige kulturer, men der er også et opgør mod de undertrykkende elementer i disse sydamerikanske indianeres samfund. Vi ser desuden en skelen og anerkendelse til Gud, ligesom vi også mærker, at familie og arv er vigtig. I mange tilfælde er det også vigtigere end skole.
Der er ikke garanteret nogle lykkelige slutninger. Selv hvis der er en lykkelig slutning, er det ikke uden omkostninger at nå dertil.

Kirsebær om sommeren har været en fabelagtig læseoplevelse. Jeg er en stor ynder af denne slags fortællinger om identitet og selvforståelse, hvor teksten rækker ud efter læseren og udfolder en mangefacetteret fortælling. Man føler, at man efter at have læst alle disse noveller har fået et bredt indblik i, hvad det vil sige at bo i de wayuu-indianske områder i og ved det nordlige Columbia.

Denne bog har været en af mine mest positive læseoplevelser i 2020, og jeg vil kraftigt anbefale den – både til hyggelæsning og hvis man vil have noget med mere tyngde og vægtige budskaber.

Vicenta Maria Siosi Pino: Kirsebær om sommeren. Oversat ved Pia Sloth Poulsen. Forlag Editorial Aurora Boreal, juni 2020 (originalt i 2017). 135 sider.