”Hvis man vidste, hvis man som ung forstod, hvor afgørende barndommen er, ville man aldrig selv turde få børn.”

Er der noget, den norske forfatter Vigdis Hjort er eminent til, så er det at beskrive mor-datter forhold og de mekanismer, det bringer med sig, så man som læser er efterladt åndeløs. Er mor død er ingen undtagelse.

Johanna er en kendt kunstmaler og har tilbragt over 30 år i USA sammen med sin søn og mand uden megen kontakt til sin familie i Norge. Efter mandens død beslutter hun sig for at rejse hjem til Norge til den by, hun er vokset op i, velvidende at hendes mor og søster ikke er interesseret i at have kontakt til hende længere. De føler sig svigtet, efter Johanna skar alle bånd til sin familie, da hun valgte en anden mand end ham, hun først var gift med, og senere da hun undlod at komme hjem til sin fars begravelse.

Johanna kredser om sin gamle mors lejlighed i flere dage og uger uden at turde tage kontakt. Hun opdigter morens hverdag, forestiller sig, hvad hun laver, siger og gør. Romantiserer deres genforening, som hun ønsker bliver lykkelig, da tiden da må have udvisket alt det dårlige mellem dem. Hun ringer på døren, men gemmer sig. Ringer moren op uden at sige noget. Følger efter moren i passende afstand, når hun forlader lejligheden. Alt sammen for at udsætte det utænkelige – at moren ikke vil vides af hende. For tiden må da have læget alle sår – eller er nogle sår så dybe, at de aldrig nogensinde heler?

Tilgivelse må være det mest rammende ord for historien Er mor død. Hvad er muligt at tilgive, og er det umuligt for nogle at tilgive svigt, der har føltes som uoprettelige? Kan du tilgive dine forældre en barndom uden den kærlighed og accept, du havde behov for, og kan man tilgive sit voksne barns manglende kontakt?

Det interessante ved lige netop denne Vigdis Hjort-bog er, at jeg til at begynde med slet ikke syntes, den var på samme høje niveau som hendes tidligere bøger, men nu sidder jeg med følelsen af, at det er hendes absolut bedste udgivelse. Hendes bøger har det med at gøre et stort indtryk på mig, længe efter de er læst. Jeg er bange for, at Er mor død kommer til at spøge endnu længere.

Læs vores andre anmeldelser af Vigdís Hjorts bøger her

Vigdis Hjorth: Er mor død, Turbine, oversat af Karen Fastrup, 336, november 2020