“Jeg bliver kaldt døden. Jeg er på vej til arbejde. Han sidder der, nogle sæder foran mig. Han hedder Yusuf. Jeg kender ham, og han kender til mig. Yusuf ved, at jeg altid er i nærheden. Og er ramt af en følelse af, at livet kun er sådan her. Ned ad bakke.”

Hvis du endnu har mødet med den prisvindende danske tegneserieskaber Halfdan Pisket til gode, så er du mere end ualmindelig heldig. Indenfor tegneseriekunsten er han en af de største. Han brød igennem med dansker-trilogien, en fortælling om Halfdans far, der giver et sjældent indblik i en dansk outsiders skæbne. Et enestående erindringsværk, der samtidig skriver et stykke unikt tyrkisk danmarkshistorie.

I Piskets seneste udgivelse, den grafiske novelle “Døden”, formår de inderligt smukke sort/hvide tegninger, kombineret med den ængstelige stemning, de emmer af, at tage pippet fuldstændig fra mig. Det er overvældende, det er voldsomt, det er forstemmende, det er stærkt, det råt og sanseligt. Og hamrende uhyggeligt, mørkt og dystert.

Vi følger både døden og den unge mand Yusuf, der bor i et mørkt og dystert København, hvor himlen udelukkende er sort/hvid. Yusuf har mistet sin mor til døden, er faldet i dårligt selskab, og hans bedste ven ligger på hospitalet, dødsmærket. Efter en dom må han opgive sit studie, og arbejder nu i Kvicklys grøntafdeling. Hele hans liv emmer af nederlag, savn og svigt. Selv forholdet til kæresten Alma vakler, fordi han har svært ved at åbne sig og knytte sig til nogen.

Historien fortælles både af Døden og af Yusuf. Som vores mørke, inderste stemme, angsten og frygten står Døden for fortællingens overordnede epik. Det er både afsindigt uhyggeligt og genialt, fordi dette greb skildrer, hvor nærværende døden er i Yusufs (alles) liv. Samtidig gøres vi hele tiden er bevidste om Yusufs sindstilstand og hans livshistorie. Et raffineret paradoks at lade døden fortælle vores livshistorie. Dermed gøres Døden til en del af livet. Livets modsætning. Hos nogen mere nærværende end hos andre.

En del af tegneserien er tekstløs, men billederne formidler både stemninger og steder, der griber forstemmende om hjertet. Tomme, mørke gader i København, grøntafdelingens grønsager, der næsten vrænger hånligt af Yusuf. Dødens hårde og brutale ansigtsudtryk. Med et jernhårdt greb fører billedsidens uhyggelige og dystre æstetik os frem mod det uundgåelige sammenbrud, som rammer os så ubønhørligt og hårdt, at vi næsten mærker den på egen krop. Den totale fremmedgørelse runger, ryster og rusker, og stiller det eksistentielle spørgsmål: er det muligt at stå helt alene med sorg og ensomhed? Kan mennesket bære det?

Hvis man tør overveje det, og i øvrigt holder af graphic novels i verdensklasse, så tøv ikke et sekund. Kast dig omgående over “Døden”. Men pas på – for han ånder dig grumt i nakken.

Halfdan Pisket er også kendt under kunstnernavnet VJ Cancer, og er uddannet på Det Kongelige kunstakademi. Han er født den 1. juli 1985 på Amager.

Halfdan Pisket: Døden, Fahrenheit, 312 sider, 20. oktober 2020.