Henrik Wivel tæller blandt en af Danmarks allerbedste kunstkritikere. Og jeg læser gerne hvert et ord, denne fremtagende formidler begår. Han har skrevet bøger om blandt andre J.F. Willumsen, Hammershøi og senest det fremragende værk om maleren L.A. Ring.

Wivels seneste bog, Tidslys, er en samling af 12 essays om lys i kunsten. Om hvordan lyset gennem kunsten når os på tværs af tid. Om at søge tilbage og finde frem. Hvert kapitel slår ned på et mere eller mindre kendt værk fra kunsthistorien. Fra byzantinske ikoner over tysk højromantik og danske guldalderklassikere til det formsprængende moderne samt naturscener fra forfatterens eget arkiv.

Bogen åbnes og afsluttes med to meget personlige erindringsessays, som nærmest udfolder sig som gribende samtaler mellem Wivel og kunsthistorien, der emmer af vid og bid. De vidt forskellige kunstværker, som Wivel reflekterer over, giver hvert deres bud på, hvordan kunsthistorien har videregivet oplevelserne med og opfattelserne af lyset. Værkerne er nøje og godt udvalgt, og det er en nærmest en åbenbaring for en Hammershøi elsker som mig at læse Wivels grundige og smukke fortolkninger af, hvordan det ikoniske lys, der falder så fint ind gennem de småsprossede vinduer, bliver et sindbillede.

Til min fryd fortolker Wivel også Kasper David Friedrichs sublime maleri “Den store fælled”, som også er det maleri, som vi mødes af på bogens forside. Et maleri, hvor lyset bliver et symbol på sjælen. Hermed både understreger og anerkender Wivel religionens plads i kunsthistorien sammen med respekten for dens åndelige magt. Wivel formår at lade lyset strømme ud af både billeder og tekst i en sjælelig og sanselig forening, der griber læseren om hjertet lige fra allerførste anslag.

Så hvis du holder af kunst, så tøv ikke. Lad Wivel føre dig ind i lyset. Det er hårdt tiltrængt i disse tider.

Henrik Wivel: Tidslys – 12 essays om at søge tilbage og finde frem, Kristeligt Dagblad, 124 sider, udgivet den 28. september 2020.