Ernst Goldschmidt er kunstmaler med en vis succes. Han er også damernes mand, en livsnyder – og jøde. I begyndelsen af 1900-tallet gør han sin entre på den kunstneriske og den kunstkritiske scene. Det bliver til lange ophold i Paris og bekendtskaber med den tidens største malere, smukke kvinder og det søde liv. Til gengæld bliver det til lidt mindre familiehygge, og første ægteskab ender da også i bitter skilsmisse.

Maleren er dog ikke typen, der forsager det gode liv af den grund. Han står tilbage med en søn, og bliver bedt om at male en ung pige. Det ender selvfølgelig med en romance, men denne gang gifter han sig ikke kun med en ung kvinde, han bliver del af en stor familie, hvoraf faster Hilda viser sig at have hemmeligheder for både ham og hans hustru.

Faster Hildas testamente følger Ernst igennem 50 år, fra den tankeløse ungdom til de store følelsesmæssige ar hans livsstil, selvoptagethed og kunst efterlader hos hans nærmeste. Han er med både i det strålende Paris i la belle epoque og i hverdagslivet i et gråt København. Fra Tyskland siger antisemitismen og krigen sig ind, og igennem det hele løber det helt almindelige menneskelige forsøg på at få relationer til at fungere med sine nærmeste. Det lykkes ikke så godt, det med relationerne, for sønnerne har deres egen vilje og uvilje, og nogle valg har konsekvenser, der først viser sig meget senere.

Ernst Goldschmidt er forfatter Jeanne Goldschmidts farfar, men hun har kun mødt ham en enkelte gang som barn. Alligevel er hun blevet fascineret af sin (dengang) kendte farfar og hans bedrifter med og uden pensel. Det er en fin debutroman med gode sproglige takter, men jeg savner en lidt strammere opbygning med færre løse scener og lidt mere fokus på kernefortællingen.

Jeanne Goldschmidt: Faster Hildas testamente. 272 sider, Grønningen. Udkom 20. august 2020