Der er noget helt specielt over denne bog. Noget der forbliver usagt, men kan læses mellem hver eneste linje. Det handler om menneskelighed, om migration, og om hvor meget skal man involvere sig i andres katastrofale skæbner, når det kan ende med at blive på bekostning af ens egen trygge tilværelse. Spørgsmålet er, om det at være nogens mor kommer før alt andet?

Psykologen Rose har af sin mor fået foræret et krydstogt i julegave til sig selv og sine børn, og en nat mens de befinder sig midt på Middelhavet, kommer det store krydstogtskib en kæntret båd fuld af flygtninge til undsætning. Rose kan ikke undgå at engagere sig i redningsprocessen, selvom hendes to børn på henholdsvis 5 og 15 år ligger alene og sover i deres kahyt. Der går heller ikke længe, før Rose føler en næsten instinktiv form for omsorg for drengen Younès, som er flygtet fra Niger. Han er rejst helt alene og har ingen ejendele og ingen telefon til at komme i kontakt med sin familie i Niger.

Rose beslutter sig for i et spontant øjeblik at give Younès sin søns telefon, vel vidende at det vil være en katastrofe for sønnen at miste den. Hun kan ikke få sig selv til at vende det blinde øje til. Denne unge nigerske dreng, bliver ved et enkelt blik en del af hende. Efter de er kommet hjem fra krydstogtet, kan hun ved en simpel sporingsapp på telefonen lokalisere Younès rundt omkring i verden, men det er, da han begynder at ringe til hende, at hun tvivler. Kan hun give mere af sig selv uden at miste den tryghed, hun har skabt med sin familie?

Over havet under jorden er skrevet med sætninger af tankestrømme, der flyder ind i hinanden afbrudt af tale. Det er en ret interessant måde at skrive på, men også til tider forvirrende og opmærksomhedskrævende for læseren. Der gik dog ikke længe, før jeg nød dette flow og vænnede mig til Marie Darrieussecqs måde at skrive på. Historien er enormt tankevækkende, og jeg kunne med det samme mærke det ubehag, som dilemmaet om Roses behov for at hjælpe Younès skabte, samtidig med at hendes forhold til sine børn og mand led under det. For er det muligt at vende det blinde øje til en katastrofe, når katastrofen viser sig i form af en ung mand, der har brug for en håndsrækning?

Marie Darrieussecq: Over havet under jorden, Forlaget Epilog, oversat af Mette Olesen, 232 sider, oktober 2020