Gyldendal har genudgivet Fitzgeralds ’Den store Gatsby’ i, hvad forlaget kalder en luksushardback. Og det er vitterligt en lækker bog med flot glittet omslag, god papirkvalitet og et fint perspektiverende forord af Hanne Vibeke Holst. Herligt, at der er gjort noget ud af det, når det nu handler om en bog, som mange litteraturkyndige regner for en af de helt store amerikanske romaner. Den bliver ved med at påkalde sig opmærksomhed, den er filmatiseret fire gange siden, den udkom i 1925 og opføres igen og igen på teatre verden over.

Men hvad er det den kan? Selve historien er nærmest banal, som Hanne Vibeke Holst skriver i sit forord. Med hendes egne ord: ”Fattig mand forelsker sig i rig pige, der gifter sig med rig mand, hvorpå den fattige mand tager alle midler i brug for at kapre den rige pige tilbage fra den rige mand – med fatale følger”. Hvis man skal sætte lidt flere ord på, så flytter romanens fortæller, Nick Carraway, i starten af 1920’erne fra kedelige Midtvesten til østkysten i håb om at kunne skabe sig en karriere i finansverdenen. Han slår sig ned i et kvarter af velhavere og bliver nabo til den legendariske og mystiske Jay Gatsby, som mærkeligt nok tager Nick til sig og giver ham opmærksomhed. Det viser sig at Gatsby vil bruge Nick til at komme tættere på Daisy, som er Nicks halvkusine og gift med den ubehagelige rigmand Tom Buchanan.

Gatsby er, for sige det lige ud, smask hamrende forelsket i Daisy. De har kendt hinanden og dannet par før 1. verdenskrig, som Gatsby rejste væk fra USA for at deltage i. De kom begge fra beskedne kår, men i Gatsbys fravær har Daisy giftet sig til velstand og rigdom. Gatsby er dog også kommet til penge, men hvordan han har bygget sin formue op, er uklart. Det antydes dog flere steder, at han ikke har holdt sig inden for lovens rammer. Og ved hans gigantiske og løsslupne fester flyder det med champagne og spiritus på trods af, at de våde varer var forbudt. Så mon ikke han blandt andet har tjent lidt basører på illegal smugling og handel med de eftertragtede drikke.

Gatsby vil op blandt de rigtige velhavere, den amerikanske aristokratiske overklasse, som Tom Buchanan repræsenterer. Gatsby lever i en fantasi om, at umådelig velstand vil blive genvejen til Daisys hjerte. Sådan går det selvfølgelig ikke. Tom gennemskuer ham. Han er ikke den aristokrat, som han forsøger at fremstille sig selv som. Og Gatsbys egne forhåbninger om at kunne udleve den amerikanske drøm ved at rykke fra fattig bondedreng til velhaver punkteres nådesløst. Penge gør ikke alt muligt, desværre.

Bogen er en tragedie, som gennemhuller den traditionelle amerikanske selvforståelse. Den er genfortalt og iagttaget af Carraday, og det er et genialt træk af Fitzgerald. Carraday er med i flokken, fordi han er Daisys halvfætter, men samtidig står han uden for. Han er rundet af en anden samfundsklasse og kigger på begivenhederne som en outsider.

Set med nutidens øjne er ’Den store Gatsby’ en profetisk roman. USA boomede i 20’erne, der var jazz og fest, sprutten flød på trods af spiritusforbuddet, og formuer skiftede hænder på børsen.

Ulighederne i samfundet bestod dog, og akkurat som i romanen er den amerikanske drøm om social mobilitet en illusion. Det hele ramler i fortællingen, akkurat som det gjorde på de amerikanske børser nogle få år efter, bogen udkom. En dyb depression erstattede festen.

F. Scott Fitzgerald: Den store Gatsby. Gyldendal, 189 sider. Oversat af Jørgen Nielsen. Februar 2020.