Nordboerne beboede Grønland i knap et halvt årtusind før de forsvandt. Det skete ikke fra den ene dag til den anden, men over en længere forfaldsperiode, der varede flere generationer. Det vækker naturligvis nysgerrigheden, for hvad skete der egentligt? De må have vidst det selv, nordboerne, der blev færre og færre, måtte opgive gårde inde i fjordene og spejde forgæves efter de færre og færre skibe fra Europa.

Hvordan var det at leve i det? Kæmpede de mod hinanden eller rykkede de sammen i et forsøg på at udsætte slutningen? Drømte de om at komme væk eller om at se deres hjem blomstre op?

Når landet mørkner foregår i denne forfaldsperiode. Det bliver sværere og sværere at klare sig på Grønland for nordboerne. Der kommer ikke længere skibe med det livsnødvendige jern og træ, hvalrosjagten svigter og i takt med at der bliver færre våbenføre mænd til at forsvare bygderne, bliver skrællingerne også mere pågående.

Arnar er en af de unge mænd, der ikke bare vil se til. Han har store drømme. Han vil til vinland mod vest, til sagaernes rige land, der ikke flyder i mælk og honning, men i tømmer og jern. Det er bare ikke så let, for uden tømmer kan man ikke bygge et skib, og uden skib… Men Arnar har en plan. Første skridt på vejen er at bryde nyt land i Jøkeldalen, men dalen er ejet af en af de gamle høvdinge, som ikke ser nogen grund til at tillade unge mænd at trænge ind på hans jagtmarker. Tværtimod er han til de gamle tider og mere optaget af at holde fast i det gamle end af at hjælpe en ung mands virketrang. Sådan er det, når fortiden er vigtigere end fremtiden.

Det er ikke nemt for Arnar, der har det med at blive uvenner med de magtfulde blandt nordboerne. Oveni forelsker Arnar sig voldsomt i Eir, men heller ikke kærligheden er uden knaster. Arnar kommer til at slås for sin drøm og sin dame, og i slutningen af 1200-tallet var den slags ikke for sarte sjæle!
Når landet mørkner er en ekstraordinær roman om drømme og håb, og om kløften mellem det gamle og det nye. Menneskene formår ikke at tæmme landet, og mens deres undergangsfortælling udspiller sig på slagmarken og på gårdene, sætter den fantastiske og barske natur og dets dyreliv rammen for deres liv og udfoldelse.

Når landet mørkner er utrolig brutal, som livet var dengang, men samtidig en vældig smuk og poetisk roman. Norske Tore Kvæven fletter mennesker og natur, fortid og fremtid, liv og død sammen i Arnars saga. Det er ikke bare fortællingen om én mand og hans kamp, men også en vemodig beretning om et samfund på vej mod sin undergang.

Tore Kvæven: Når landet mørkner. 516 sider, oversat af Louise Ardenfeldt Ravnild. Turbine, udkom 8. september 2020