“Lanny” er en forunderlig, poetisk og stærkt tankevækkende bog, som trækker på folklore og myter og glimter af magi. Med stor psykologisk indsigt beskrives det, hvad der sker med en gruppe borgere, når en katastrofe indtræffer. Hvad gør man? Hvad siges der, og hvad og hvem sladres der om?

Romanen foregår i en lille landsby, ikke langt fra London. Her bor drengen Lanny sammen med sine forældre. Hans mor er skuespiller og skriver på en kriminalroman. Hans far pendler til London hver dag, og han forstår ikke sin søn, som ikke interesserer sig for det samme som byens øvrige drenge. Lanny er nemlig interesseret i naturen og i kunst; han bygger huler, taler med træerne og skaber mærkværdige genstande. Derfor sørger hans mor for, at han får timer hos den gamle kunstner, Gale Pete. De to får et meget tæt forhold, der skildres med stor varme. Tilsyneladende befinder karakterne sig i et realistisk og almindelige miljø.

Men “Lanny” er ikke en klassisk roman. Den er et flerstemmigt, opfindsomt værk, som både er mærkeligt, overnaturligt, uhyggeligt og hjerteskærende. Den er både en fabel, en krimi og en fortælling om livets svære stunder. Men den er også en vidunderlige og magisk fortælling om den magi, der findes i naturen og i et barns fantasi.

I fortællingen er det mystiske og mytologiske væsen, der kaldes Døde Papa Skælrod, en central figur. Han er en slags folketroens dæmon, om hvem, der allerede på side 7 står “at han har lyst til at slå ihjel”. Selvom ikke alle i byen tror på, at Døde Papa Skælrod eksisterer, overbevises læseren. Vi hører nemlig hans stemme på de første 100 sider af romanen, hvor vi også hører stemmerne fra romanens øvrige hovedpersoner. Men Papa Skælrods stemme skiller sig ud. Den angives ved, at typografien ændrer sig. Sætningerne begynder at bugte sig på siderne, hvilket understreger hans mystiske og overnaturlige karakter. Skælrod betyder i øvrigt parasit eller snylteplante, der lever i fugtig jord. Ligesom Døde Papa Skælrod. Han har set alt liv, og kan forstås som en slags kollektiv erindring. En erindringsverden som Lanny også fornemmer.

Men så forsvinder Lanny sporløst. Tragedien har ramt byen. Og så er der lagt i kakkelovnen til en næsten ubærlig spænding, der varer bogen igennem. Men der er (naturligvis ikke) tale om almindelig suspence, men derimod spænding af indre arketypisk og psykologisk karakter. For hvad sker der egentlig? Hvad er virkelighed?

Romanen udvikler sig til en kollektiv roman, hvor en kakafoni af stemmer blander sig ustyrligt imellem hinanden. Alle har de hver især har en kommentar til den tragedie, der (måske) har ramt Lannys forældre. Det er højsspændt, mørk og dyster læsning, hvor man bliver uhyggeligt klogere på, hvor forskelligt mennesker reagerer, når noget uventet og tragisk sker.

Som læser er man ikke helt sikker på, hvad man har været vidne til, når man lægger denne fabelagtige roman fra sig. Og man skal ikke forvente et facit. Genialt viser bogen, at livet, døden og sorgen på mange måder ligger uden for vores begrebsverden og bevæger sig på kanten af, hvad vi kan forstå. Det er inderligt klogt og uhyre læsværdigt. Wau!

Max Porter: Lanny, Gyldendal, 219 sider, udkom den 7. august 2020, oversat til dansk af Ask Hansen.