Kontrafaktisk fiktion og historieskrivning kan være interessant. Inden for genren giver historikere og forfattere deres bud på hvad-nu-hvis. Hvad nu hvis præsident Kennedy ikke var blevet skudt? Hvad ville det have betydet for den kolde krig? For Vietnamkrigen og for USA's rolle i verden? Eller hvis nazisterne havde vundet 2. verdenskrig? Ville hele verden så have været underlagt denne fascistiske svøbe?

De gode skribenter inden for genren brygger videre på tendenser og potentialer og supplerer med egne hypoteser, og det kan blive både tankevækkende og underholdende. Men har Hillary Rodham Clintons liv uden Bill Clinton potentialet til en kontrafaktisk fortælling? Jeg var skeptisk, da jeg begyndte på bogen, og mine bange anelser blev desværre indfriet.

Hillary R. Clinton er en fascinerende skikkelse, ingen tvivl om det. Hamrende begavet jurist, uddannet fra de fineste universiteter og i rampelyset allerede fra starten af 70’erne, hvor hun markerede sig kønspolitisk i en tid, hvor der ikke var mange kvinder i advokatbranchen. Senere højprofileret politiker med ministerpost og senatorembede i bagagen. Og samtidig kandidaten, der tabte til Donald Trump, kvinden som valgte at leve med en notorisk utro ægtemand og skurken over (næsten alle) skurke for den politiske højrefløj. Her mistænkes hun for korruption, inkompetence, pædofili og sågar mord!

Hvorfor blev hun dog hos Bill Clinton, den løgnhals og maniske kvindebedårer? Det har mange amerikanske feminister spurgt sig selv om, og de har bebrejdet hende det. For det er ikke et ideal at sætte op for andre kvinder. Og hvad kunne der ikke være sket i USA, hvis hun havde valgt ikke at stå i skyggen af ham? I Sittenfelds roman får vi et bud på det, og her udfoldes et kvindeliv og en politisk karriere, som selvfølgelig er anderledes, men uden de helt store overraskelser, bortset lige fra valget i 2016. Her er modkandidaten ikke Donald Trump. Hvem det mon er, og hvad udfaldet bliver, skal ikke afsløres her.

‘Rodham’ følger de første år af Hillarys liv meget tæt på hendes virkelige livshistorie, baseret på biografier, dokumentarfilm og podcasts. Den stormende forelskelse i Bill Clinton og deres periode sammen er medrivende beskrevet. Men Hillary forlader ham så efter først at have forsøgt at tolerere og leve med hans voldsomme trang til kvinder og sex. Her forsvinder dynamikken ud af fortællingen. Sittenfeld formår ikke at digte en tilstrækkelig spændende alternativ livshistorie. Det er stolpe op og stolpe ned om venskaber og hverdagsliv for en kvinde, der gerne vil noget stort politisk, men som kæmper mod omverdenens skepsis og mistillid. Til sidst sker der dog lidt. Slutningen er sjovt tænkt, men heller ikke mere. Har man læst biografier, og hvis man har set dokumentaren ’Hillary’, så er ’Rodham’ desværre overflødig, da den ikke tilfører væsentligt nyt.

Curtis Sittenfeld: Rodham. Politikens Forlag, 420 sider. Oversat af Anders Juel Michelsen. August 2020