I Skt. Petersborg forsøger Matvej at slå igennem som kunstmaler, men med rimelig lidt succes. Da hans kone bliver gravid, skaffer svigerfar ham et job i et cirkus. Det er Matvej ikke synderligt begejstret for, men møder dog op for at løse de forefaldende opgaver, der bliver ham pålagt. Det er dog ikke uden udfordringer, for regnen er ved at drukne byen, cirkusset skjuler hemmeligheder, og for at gøre alting værre bliver byen spærret af på grund af et udbrud af en ny og farlig virus.

Matvej gør det eneste, en russisk mand kan gøre i sådan en situation: Han drikker sig ned.

I sin drukkenskab går han på eventyr, og ender på en usædvanlig og anderledes bar ved navn Den herreløse hund, der viser sig at være fuld af spændende kunstnertyper. De virker bekendte med alle deres digte og diskussioner om livet, døden og alt derimellem og det går langsomt op for Matvej, at han måske ikke længere er i det 21. århundrede. Baren befinder sig i 1913, slutningen af ”la belle epoque”, fra før verden gik af lave og den første, store verdenskrig brød ud.

Desværre forsvinder magien jo som bekendt – om end ikke altid ved midnat – og næste morgen vågner Matvej op med gedigne tømmermænd og en stærk trang til at genfinde Den herreløse hund. Imens er hans kone gået i fødsel, regnen siler fortsat ned og Skt. Petersborg er på randen af panik over rygterne om sygdom og den jernring, myndighederne har lagt omkring byen.

Arken bliver på bagsiden beskrevet som en filosofisk kunstnerroman. Syndflod, pest, diskussioner om kunstens betydning, fødsel og ondsindet cirkus. Det er ret meget, der bliver proppet ind på 240 sider – også for meget. Det kommer hulter til bulter, og ærlig talt havde jeg meget svært ved at finde mening med galskaben, og slet ikke slutningen som jeg egentlig synes var snyd på den irriterende måde. Matvej interesserede mig ikke som person. Det gjorde hans hustru, lægen Ksenjia derimod, men hun får kun lov til at være med i ganske få kapitler.

Det er muligt, at der er en højere mening bag alle de mange referencer og den megen snak med kendte kunstnere fra fortiden, men jeg fandt den desværre ikke.

Jegor Fetisov: Arken. 240 sider, Forlaget Arabesk. Oversat af Trine Søndergaard, udkom 4. juni 2020