Endnu engang befinder vi os i 1800-tallets London, og denne gang koncentrerer historien sig om Bridgerton-familiens næstældste søn – den høje og flotte mørkhårede Benedict Bridgerton. Han er dette års bedste fangst, men selvom alle de unge ugifte kvinder sværmer om ham, virker han dybt uinteresseret – sandsynligvis fordi han venter på den eneste ene.

Sophie Beckett er datter af en jarl – vel at mærke den uægte datter af jarlen Richard Gunningworth. Hendes mor døde i barselssengen, og jarlen havde ikke villet anderkende hende som datter, men havde dog sørget for hende. Hun var derfor vokset op på Penwood Park med tjenestefolk og lakajer, som den nærmeste familie, da jarlen kun sjældent var hjemme. Da Sophie var 7 år gammel, besluttede jarlen sig for at gifte sig med en grevinde med to jævnaldrene døtre, og Sophie blev ovenud lykkelig – endelig ville hun få en familie. Det var i hvert fald det, hun troede, men skæbnen ville noget helt andet. Og nu flere år efter, hvor jarlen for længst er død, og grevinde Araminta styrer Penwood Park med hård hånd, er Sophie nedgraderet til noget værre end en tjenestepige. Hun er Araminta og hendes døtre Rosamund og Posys kammerpige, stik-i-rend pige, og hvad de ellers kan få hende til, for ikke at efterlade et øjebliks pause til den unge kvinde.

Selskabssæsonen i 1815 er godt i gang, og selvom Benedict Bridgerton er årets ungkarl og spået til at være den næste i Bridgterton-familien med et forstående giftermål, er Benedict ikke just gifteklar. Han har endnu ikke mødt den ene kvinde, han kan forestille sig at tilbringe resten af sit liv med. Det er dog kun, indtil han ved familien Bridgertons maskebal møder sin drømmekvinde, en mystisk kvinde klædt i sølv, som får hans hjerte til at banke hurtigere end ellers. Skæbnen vil dog, at hun forlader maskeballet ved midnat, uden at han ser hendes ansigt uden masken eller kender hendes navn, og der skal gå flere år, før deres veje endnu en gang krydses.

En fortryllende hemmelighed lægger ud som et vaskeægte Askepot-eventyr, men heldigvis ændrer det hurtigt kurs (ellers ville det nok have været for søgt!), og vi får en virkelig fin kærlighedshistorie om at forelske sig på tværs af social stand. Historien er som i de tidligere bøger i serien pladderromantisk og med en del erotik, men altså, det er vel også derfor, vi vælger at læse lige netop denne serie. Er du mere til lydbøger, så er denne serie min absolutte favorit, hvad det angår. Det er virkelig dygtige oplæsere, der tro mod fortællingen læser kapitlerne op så underholdende (med baggrundsmusik, døre der går osv.), at man ikke kan undgå at trække på smilebåndet. Gad vide, hvem af de otte søskende næste bog i serien kommer til at omhandle. Jeg glæder mig i hvert fald til, den udkommer!

Julia Quinn: En fortryllende hemmelighed, People’s Press, Oversat af Christa Leve Poulsen, 368 sider, august 2020