“Selvfølgelig er vi bange. Vi er jo alle deltagere i en græsk tragedie, vi ved, at det endelige tæppefald er uundgåeligt.”

Det er hverdagslivets tragedie, der er hovedtemaet i Halldóra Thoroddsen vidunderlige og gribende perle af en roman. Med stor poetisk tæft skildres livets sensommer i en stille fortælling, der når shakespearske højder.

Vi følger romanens navnløse kvindelige hovedperson, en aldrende enke, der lever et stille liv, men dog udadvendt liv, alene i sin lejlighed i Reykjavik. Hun betragter livets gang, går en tur på caféen og drikker en gin og tonic. Men tanken om, at hun bliver ældre og står ved dødens tærskel nager, og er svær at erkende.

Hun er højt begavet, og vi følger hendes interessante og vedkommende refleksioner over naturen, det levede liv og den samfundstruktur, som omgiver hende – nemlig den Islandske højkonjunktur. Den tager hun stærkt afstand fra, og det understreger hendes fornemmelse af at føle sig gammel og ude af trit med tiden. Men romanens forløb viser, at hun har ret – den islandske økonomi bryder rent faktisk totalt sammen under krisen. Nok er hun gammel af år, men ikke af sind. Hendes sondringer er knivskarpe, og står i et lysende klart relief mod de beslutninger hun træffer i bogens videre forløb.

Efter mange betænkeligheder, tillader hun sig nemlig at sige ja til en ny kærlighed, og dermed et ja til selve livet. Eller gør hun? Læs selv, hvordan det hele udvikler sig. Men jeg advarer om, at romanen på ingen måde pynter på livets realiteter, men derimod beskriver hverdagens lykkestunder og dramaer, så indsigtsfuldt og gribende, at det er en fryd at læse. Det er en af den slags romaner, der bliver siddende længe i kroppen efter endt læsning.

Halldóra Thoroddsen blev tildelt Islandske Kvinders Litteraturpris, Fjöruverðlaunin, og er præmieret med EUs litteraturpris for nærværende roman. Og det forstår man godt. Den er sjældent indfølende, poetisk og livsklog. En storslået historie i få ord, der kan læses af alle, som vil opnå dybere forståelse for livet og dets uundgåelig aldringsproces. Og så rammer den hverdagens tragedier, så det gør ondt.

Halldóra Thoroddsen: Dobbelte ruder, Jensen & Dalgaard, 114 sider, 27. august 2020, oversat fra islandsk af Niels Rask Vendelbjerg.