// // // Bogblogger.dk – Boganmeldelser på nettet » Peter Lundberg: Opgøret
Digte

Spænding

Noveller

Roman

Krimi

Forside » Spænding

Peter Lundberg: Opgøret

Skrevet af den 5. september 2020 – 06:15Ingen kommentarer

Første bog i serien om kriminalassistent Thor Thomsen Agenda sluttede med noget af en cliffhanger, og heldigvis havde jeg 2. bog i serien liggende, så jeg kunne fortsætte, hvor historien slap. Utroligt nok med endnu en bileksplosion – denne gang dog uden at ligene er til at finde.

Christian Lund og hans italienske kæreste Maria er på flugt, og det er ikke kun det danske politi, der har fået færden af ham og har sat ekstra styrker ind for at få ham fanget. Nej, folk han troede, han kunne stole på, har vendt ham ryggen, og nu bliver han nødsaget til at benytte sig af de midler, han har ved hånden – nemlig hans finansielle evner.

Samtidig har Thor sagt sin stilling op for at fokusere al sin tid på at skrive spændingsromaner. Og han er god til det – så god at han skal tænke sig om en ekstra gang, da han få et tilbud om at hjælpe den kvinde, han stadig elsker, med at fange Christian Lund. Sagen om den store svindelaffære hos T.T. Webb og co. har dog aldrig helt forladt hans tanker, og med ét er han igen fanget i et net af løgne, der trækker sine tråde steder hen, han aldrig ville have troet.

Birthe er blevet afpresset af Christian Lund, og sammen med sin far vil hun betale, hvad det koster at få Lund bag tremmer. Hun har brug for Thors hjælp, og selvom Thor var overbevist om, at den smukke kvinde umuligt kunne elske ham, må han sande, at Birthe har oprigtige følelser for ham. Samtidig med at Thor genoptager sine forbindelser til politiet, viser det sig, at Birthe har store udfordringer – en psykisk sygdom, hun i mange år har lagt låg på, springer ud i fuldt flor, og Thor må stå på sidelinjen og se på, at hans elskede langsomt forsvinder.

Det, der tiltalte mig mest ved Opgøret, var hele historien omkring Christian Lund. I sidste bog blev der til slut åbnet mere op for, hvad der var sket med ham, og på trods af alt det, han har gjort, får Peter Lundberg læseren til at heppe på, at Christian Lund klarer den. Thor har sine egne problemer med kærlighed at døje med, og selvom han bliver udsat for en del i denne toer, smiler lykken alligevel til ham. Opgøret har et stort persongalleri – til tider for stort i forhold til, hvilke karakterer der er relevante for historien, og det tog lidt af min fokus fra kernen i historien. Men når det er sagt, er plottet interessant, og det er spændende at se, hvilken drejning historien tager sig, når næste bog i serien udkommer her til efteråret.

Læs også vores anmeldelse af Agenda.

Peter Lundberg: Opgøret, Forlaget PROfil, 290 sider, juni 2020

Skriv en kommentar!

Du skal være logget på for at skrive en kommentar.