Jeg venter altid i spænding på nyt fra den norske bestseller-forfatter Jo Nesbø. Denne gang har han skrevet en mørk og dyster stand alone-thriller, som er meget anderledes end hans bøger i Harry Hole-serien. Det er dog ikke et minus, for hvis der er noget Nesbø kan, er det at fastholde sin læser i et stramt greb, mens spændingen blot stiger side for side. Det er endnu engang mesterligt godt.

Roy og Carl er opvokset med deres forældre på en lille gård højt oppe på fjeldet i den lille norsk bygd Os. Efter forældrenes død overtager Roy gården og fortsætter sit stille liv som mekaniker og tankbestyrer i bygden, mens Carl forfølger sine drømme og rejser til Amerika.

Efter nogle år med meget sparsom kontakt mellem brødrene melder Carl pludselig sin ankomst i den lille bygd. Og ikke nok med det – den fortabte søn vender hjem med en smuk kone og store planer om et enestående hotelbyggeri, der skal sætte den lille bygd på kortet og gøre den rig. Carls talegaver er bestemt i orden, og de fleste af indbyggerne er straks med på planen. Og som altid bakker Roy Carl op i alt, hvad han gør.

Og så skulle man måske tro, at det er en historie om et stort hotelbyggeri i en lille bygd og de forandringer, det medfører, men det er det faktisk slet ikke. Det er historien om, hvad der har ført op til Carls store planer, og om hvorfor Roy altid vil hjælpe ham, uanset hvad der sker. Det er en fortælling om to brødres forkvaklede forhold og dets konsekvenser.

Jeg sad med åben mund og polypper, mens jeg læste bogen. Forholdet mellem de to brødre er så dysfunktionelt, at det næsten gør ondt, og det samme gør sig gældende for de indbyrdes forhold indbyggerne imellem. Alle har hemmeligheder, der ikke tåler dagens lys, og de vil gå langt for, at de ikke bliver afsløret. Langsomt dykker vi ned i lagene af løgne, begær, bedrag, vold og håb. Handlingen er gennemsyret af intriger, had og kærlighed og er eminent godt skrevet.

Roy og Carl gemmer på de værste hemmeligheder af alle. Langsomt afsløres den ene frygtelige sandhed efter den anden, og lige som man tror, at det ikke kan blive værre, så bliver det værre – igen og igen. Fortællingen om Roy og Carl er som at være vidne til et harmonikasammenstød, hvor man ikke kan gøre andet end at se bil efter bil føje sig til den voksende række af vrag og ulykke. Med gru gik det op for mig, at bogen kun kunne ende endnu værre, end den startede, men jeg kunne ikke regne ud, hvilken retning fortællingen ville tage, og jeg sad chokeret tilbage til sidst.

Kongeriget er en enestående fortælling fra en af vor tids største norske forfattere – en historie om, hvor langt man bør og vil strække sig for at være sin broders vogter. Tempoet er ikke højt, men det passer perfekt til den stemning af uhygge, der hviler over bogen, og plottet er endnu engang fabelagtigt skruet sammen. Jo Nesbø kan sit kram!

Du kan læse flere anmeldelser af Jo Nesbøs bøger her.

Jo Nesbø, Kongeriget, Modtryk, 525 sider, oversat af Allan Hilton Andersen, 2. september 2020